Jul, jul, jul, jul, jul…

Vi er kommet godt ind i december. Vi perlede også faktisk ind i måneden. Så nu hænger disse fine kreationer ude på vores “juletræ”.

Vores lyskæde er lidt fesen. Nogle dele af den lyser mere end andre. Så det måtte jeg gøre noget ved..


Det endte med tre lysende, forfærdelige, super skønne slikkepinde og et skilt til vinduet. Sagde du lyskæde? Det er der ingen, der opdager, når resten er så fint 😉


Nisserne er flyttet ind. Med ny nissedør. Gad vide, hvor de har tryllet den gamle hen?  De kommer med gaver og fjollerier som sædvanlig. Især fjollerier kigger ungerne langt efter hver morgen – selvom de jo begge egentlig har sagt, at de ikke tror på nisser mere. Nisser er velkomne hos os, så længe nisser og børn har lyst. Det kan tids nok være ovre!

Nisserne havde julepyntet min bil indeni i går morges. Det føles lidt fjollet at køre rundt i, når ungerne ikke er med. Og well..

Vi var på Kulturzonen i weekenden til julerier. Der var hyggeligt. Og så har vi været hos Kimi og ungerne i fredags. Der bagte vi brunkager og rullede pebernødder. Men det er jo ingen sang, når man kan få den færdige dej på jobbet. Vupti!

I weekenden prøvede vi så for første gang at lave peberkagehus. Det var sjovt – og resultatet er godkendt, synes vi. Ungerne synes vist bare det er lidt fjollet, at vi ikke bare spiser det med det samme..


De næste par uger byder på masser af julerier. Så vi glæder os. Nogen mere end andre 😉

Bloggen var blokeret.

Efter Kenneth havde sikret min blog mod hacking, var den blevet så sikker, at jeg var blokerer fra at blogge fra telefonen.

Men nu virker det vidst! 🙂

Og hvad har vi så lavet al den tid? Hvem husker det? Vi har helt sikkert hygget os en masse og så bruger vi også en del tid på at lure hvilken opdragelse, der virker – eller når mest på at se, at ingen opdragelse virker fra dag til dag og så ellers mest krydse for, at opdragelsen er god nok til at stå distancen ude i verden. 

Hvad vi ellers har lavet må telefonens fotoalbum hjælpe mig med at huske:

Nå ja, sidste weekend var Nynne, Charlotte og jeg plus børn i Nikolajs Kuntshal for at se udstillingen “Hullet i rummet”. Det var en billig udstilling, og sjov at se, men også meget hurtig set. 

Så vi endte hjemme hos os til krea og leg og pizza.

For et par weekender siden blev Malthes 10 års fødselsdag fejret. Først dagen inden, hvor drengene fra klassen var inviteret i Kongelunden til lasergames, og på dagen måtte han traditionen tro bestemme, hvor vi skulle (ud at) spise. Han valgte hjemme; hvis vafler måtte være en hovedret. Og det måtte det jo så 🙂

Inden vi var til lasergames, nåede Smilla og jeg med Maggie og Vinnie ind og se Katrine fra Lille Nørd optræde. Det var en rigtig hyggeligt lille optræden i fine Kastrup Bio. 

Ja, vi fejrer jo generelt alt, hvad vi kan slippe afsted med. Også Halloween måtte fejres, og mange, mange af de omkringliggende huse var helt med på spøgen, så pigerne fik hurtigt fyldt poserne. Drengene gik knap så langt før de var tilfredse med indholdet af deres poser.

Og så går dagene ellers sin skæve gang med børnearbejde – og voksenarbejde (nok helt ærligt mest af det sidste).

Vi synes dog også, at vi dette efterår kan mærke de lange skoledage sætter sit præg på ungerne. Det i kombination med det mørkere vejr, gør dem til tider lidt tyndhudet. Men så har vi heldigvis weekender som denne her, hvor vi ingen planer har og bare lader op sammen – eller med kammeraterne på vejene.


Nu er december lige om hjørnet. Og vi (læs; jeg og ungerne) glæder os. Malthe håber især, at der også i år er pakkekalender herhjemme. Pakkekalender?!??? WHAT? Hvis ikke du tror på, at det er fra nisserne, så tror jeg altså ikke de kommer, Malthe! 

Når man er noget særligt..

Smilla sov hos en veninde, M, i lørdags. Hendes mor sendte mig denne skønne filosofiske samtale mellem Smilla og veninden på gåben hjem fra studenterfest…
S: Jamen jeg er jo meget på Den blå planet fordi jeg interesserer mig for mange ting.
M: Det er sjovt du siger det. For jeg spekulerer nemlig over rigtig mange ting. For eksempel tænker jeg ind imellem på hvordan menneskets tarme fungerer.
S: Det gør jeg også! Og på hvordan et blad mon har det?
M: Ja. Og nogen gange tænker jeg om min mor virkelig er min mor.
S: Ja! Og jeg tænker tit på om min mor og far er trolde eller tyve.
M: Og så tænker jeg på hvordan hjernen virker. Altså hvem bestemmer hvad den skal tænke?
S: Ved du hvad, Malou? Jeg tror faktisk vi to er meget specielle.
M: Det tror jeg også. Og vi ligner også hinanden. 
S: På øjenbrynene.
M: Ja.
S: Jeg tror faktisk vi er så specielle at vi måske kun er 10 7-årige i HELE verden som tænker over sådan nogle ting.
M: Jeg tror du har ret. Og det er jo ret vildt, når man tænker på at der i hvert fald er en million børn i verden.
S: Vi er virkelig særlige. Og Gud ved hvordan det er at være et blad…?

“En mand ved navn Ove”

Klokken er 8.10 en tilfældig weekendmorgen. Her møder jeg et ægtepar på omkring 50 år på min løbetur i skoven. De sidder så hyggeligt på bænk og får morgenkaffe .
Jeg smiler, nikker og siger godmorgen. “Ja, ja.. Det er jo ikke rigtig morgen mere”, mumler herren. Konen mente nu nok, at det stadig var morgen.

Jeg delte oplevelsen på Facebook, hvor min morbror kommenterer, at jeg nok har mødt Ove. Ove? Og så måtte jeg låne Ove på biblioteket.

Ove er 59 år, og han er ikke død, men han er holdt op med at leve.
Ove er ikke bitter, som alle tror. Han smiler bare ikke hele tiden.
Ove er fra en anden tid. Han er en mand af få ord, arbejder hårdt, følger reglerne og kører Saab – hvordan kan man andet?
Ove har oplevet den store kærlighed, men han har også oplevet at miste.

Gennem “En mand der hedder Ove” lærer vi Ove særdeles godt at kende – og kommer lynhurtigt til at holde af ham. Fordi vi får hele historien med.
Historien bliver fortalt ved at berette om Oves liv her og nu, mens vi i hvert andet afsnit bliver præsenteret for vigtige milepæle i Oves fortid.

Ove har oplevet lidt af hvert – og der var mere i posen.
Jeg elskede hvert sekund af den gribende historie, der lader os snuse til mange interessante personligheder undervejs.
Og når Ove brøler: “Man må ikke køre bil i gården”, så elsker vi ham lidt mere. Spørgsmålet er, om den kærlighed kan strække sig til også at omfavne den lidt bitre (eller ikke-altid-smilende) mand på min løbetur? Nja…

Et nyt år

Et nyt år er skudt i gang, og vi har fået hygget og festet os igennem december måned; julen, fødselsdag og nytår.

Der var blevet julebagt, lavet tonsvis af juledekorationer og dryppet lys til dem store guldmedalje. 

  
  
Og selvom vejret har været dejligt lunt i december, har det jo også betydet, at vi er blevet snydt for sneen. Heldigvis er der jo kommet en lille bitte smule i januar – OG kulde. Men vi prøver at komme lidt ud engang i mellem alligevel 😉 

  
  
Smilla fyldte 7 år og ønskede sig blandt meget andet grej til selv at gå i køkkenet. Det fik hun, og nu er hun klar! 🙂

  
Smilla og Malthe går stadig til svømning (sammen med Niko). Det bliver vist sidste sæson, vi kan tvinge dem af sted til det. Men de svømmer også begge i det dybe nu, så de må efterhånden have nået målet, som var basissvømmeegenskaber 🙂

Derudover danser Smilla stadig på 4. sæson, og er stadig glad for det. Selvom hun også vil gå til spejder, fodbold, krea, dansegymnastik og og og.. 😉

Malthe har taget en sæson med spejder. Det virker han rigtig glad for.

  

Julen sig nærmer..

I dag har vi så småt (eller i den grad) tager hul på julehyggen.

Formiddagen stod på hygge på vores lokale kulturzone, hvor vi lavede julepynt, juledekorationer og hilste på den søde julemand.

  
Så gik turen hjem igen, hvor vi fik fabrikeret en masse pebernødder med julemusik. Nu er Silas kommet forbi til overnatning. Det betyder hotdogs til aften og så har vi booket billetter til Emma og julemanden i biffen.

Så kan der vist dårligt presses mere jul ind i sådan en dag 🙂

New York i snap

Her er lidt billeder at snuse til indtil videre.

Vi bor oppe i Sleepy Hollow. 40 minutters tortur langs Hudson River fra Grand Central station i et fornemt kvarter i Charlotte og Stefans fine hus.

Vi har været på dagstur til NY, og skal igen i morgen.  Vi har fået set Central Park, kæmpe Toys R us, Bryant Park og Times Square, og været på Diner. 

Vi er begejstret. Og jeg er især begejstret for deres lige gader med numre i rækkefølge. Der er rent faktisk en mulighed at lære at finde rundt – Jubii! 

   
  

    
   

Bloggen sover..

Blogger var gået i sommerhi. Der har været tid til eftertanke og tid til ren sommerhygge.
Nu har efteråret holdt sit indtog, så nu skal man til at vænne sig til indendørssysler, og ikke mindst indendørs måltider.

Men har vi så lavet i den seneste tid?
Her kommer et hurtigt udpluk 🙂

Tvillingerne er blevet døbt, og det klarede de også til UG og slange.

  
Ungerne var klædt i det fine skrud, og lyttede pænt til den inddragende præst

   
 
Vi var også til bryllup hos Signe og Lasse i en have på Odden. Fantastiske omgivelser og skønt vejr, så det blev naturligvis en dejlig dag.

Og ellers har vi generelt været rigtig meget ude, når vejret har tilladt det. Vores bålsted er blevet opgraderet med pande og gryde, så nu er der ingen smalle steder..

   
    
    
   
Og.. Så er familien blevet endnu større 🙂 Joakim og Betinas lille Pusle kiggede ud til os i juli måned, og vi glæder os til at følge hende på vej.

  
Smilla har smidt en masse tænder den sidste tid. 3 stk på striber mangler der i overmunden pt.

 

I sommerferien nåede vi også et smut på Marielyst, hvor vi kunne låne et hus. Vi fik skønt vejr, så der var vi heldige 🙂

   

  

  

  

  

Og en hel masse sure sokker, dumme skænderier, trætte børn og voksne, men også nogle rigtig gode tider 🙂