Når man er noget særligt..

Smilla sov hos en veninde, M, i lørdags. Hendes mor sendte mig denne skønne filosofiske samtale mellem Smilla og veninden på gåben hjem fra studenterfest…
S: Jamen jeg er jo meget på Den blå planet fordi jeg interesserer mig for mange ting.
M: Det er sjovt du siger det. For jeg spekulerer nemlig over rigtig mange ting. For eksempel tænker jeg ind imellem på hvordan menneskets tarme fungerer.
S: Det gør jeg også! Og på hvordan et blad mon har det?
M: Ja. Og nogen gange tænker jeg om min mor virkelig er min mor.
S: Ja! Og jeg tænker tit på om min mor og far er trolde eller tyve.
M: Og så tænker jeg på hvordan hjernen virker. Altså hvem bestemmer hvad den skal tænke?
S: Ved du hvad, Malou? Jeg tror faktisk vi to er meget specielle.
M: Det tror jeg også. Og vi ligner også hinanden. 
S: På øjenbrynene.
M: Ja.
S: Jeg tror faktisk vi er så specielle at vi måske kun er 10 7-årige i HELE verden som tænker over sådan nogle ting.
M: Jeg tror du har ret. Og det er jo ret vildt, når man tænker på at der i hvert fald er en million børn i verden.
S: Vi er virkelig særlige. Og Gud ved hvordan det er at være et blad…?

“En mand ved navn Ove”

Klokken er 8.10 en tilfældig weekendmorgen. Her møder jeg et ægtepar på omkring 50 år på min løbetur i skoven. De sidder så hyggeligt på bænk og får morgenkaffe .
Jeg smiler, nikker og siger godmorgen. “Ja, ja.. Det er jo ikke rigtig morgen mere”, mumler herren. Konen mente nu nok, at det stadig var morgen.

Jeg delte oplevelsen på Facebook, hvor min morbror kommenterer, at jeg nok har mødt Ove. Ove? Og så måtte jeg låne Ove på biblioteket.

Ove er 59 år, og han er ikke død, men han er holdt op med at leve.
Ove er ikke bitter, som alle tror. Han smiler bare ikke hele tiden.
Ove er fra en anden tid. Han er en mand af få ord, arbejder hårdt, følger reglerne og kører Saab – hvordan kan man andet?
Ove har oplevet den store kærlighed, men han har også oplevet at miste.

Gennem “En mand der hedder Ove” lærer vi Ove særdeles godt at kende – og kommer lynhurtigt til at holde af ham. Fordi vi får hele historien med.
Historien bliver fortalt ved at berette om Oves liv her og nu, mens vi i hvert andet afsnit bliver præsenteret for vigtige milepæle i Oves fortid.

Ove har oplevet lidt af hvert – og der var mere i posen.
Jeg elskede hvert sekund af den gribende historie, der lader os snuse til mange interessante personligheder undervejs.
Og når Ove brøler: “Man må ikke køre bil i gården”, så elsker vi ham lidt mere. Spørgsmålet er, om den kærlighed kan strække sig til også at omfavne den lidt bitre (eller ikke-altid-smilende) mand på min løbetur? Nja…

Et nyt år

Et nyt år er skudt i gang, og vi har fået hygget og festet os igennem december måned; julen, fødselsdag og nytår.

Der var blevet julebagt, lavet tonsvis af juledekorationer og dryppet lys til dem store guldmedalje. 

  
  
Og selvom vejret har været dejligt lunt i december, har det jo også betydet, at vi er blevet snydt for sneen. Heldigvis er der jo kommet en lille bitte smule i januar – OG kulde. Men vi prøver at komme lidt ud engang i mellem alligevel 😉 

  
  
Smilla fyldte 7 år og ønskede sig blandt meget andet grej til selv at gå i køkkenet. Det fik hun, og nu er hun klar! 🙂

  
Smilla og Malthe går stadig til svømning (sammen med Niko). Det bliver vist sidste sæson, vi kan tvinge dem af sted til det. Men de svømmer også begge i det dybe nu, så de må efterhånden have nået målet, som var basissvømmeegenskaber 🙂

Derudover danser Smilla stadig på 4. sæson, og er stadig glad for det. Selvom hun også vil gå til spejder, fodbold, krea, dansegymnastik og og og.. 😉

Malthe har taget en sæson med spejder. Det virker han rigtig glad for.

  

Julen sig nærmer..

I dag har vi så småt (eller i den grad) tager hul på julehyggen.

Formiddagen stod på hygge på vores lokale kulturzone, hvor vi lavede julepynt, juledekorationer og hilste på den søde julemand.

  
Så gik turen hjem igen, hvor vi fik fabrikeret en masse pebernødder med julemusik. Nu er Silas kommet forbi til overnatning. Det betyder hotdogs til aften og så har vi booket billetter til Emma og julemanden i biffen.

Så kan der vist dårligt presses mere jul ind i sådan en dag 🙂

New York i snap

Her er lidt billeder at snuse til indtil videre.

Vi bor oppe i Sleepy Hollow. 40 minutters tortur langs Hudson River fra Grand Central station i et fornemt kvarter i Charlotte og Stefans fine hus.

Vi har været på dagstur til NY, og skal igen i morgen.  Vi har fået set Central Park, kæmpe Toys R us, Bryant Park og Times Square, og været på Diner. 

Vi er begejstret. Og jeg er især begejstret for deres lige gader med numre i rækkefølge. Der er rent faktisk en mulighed at lære at finde rundt – Jubii! 

   
  

    
   

Bloggen sover..

Blogger var gået i sommerhi. Der har været tid til eftertanke og tid til ren sommerhygge.
Nu har efteråret holdt sit indtog, så nu skal man til at vænne sig til indendørssysler, og ikke mindst indendørs måltider.

Men har vi så lavet i den seneste tid?
Her kommer et hurtigt udpluk 🙂

Tvillingerne er blevet døbt, og det klarede de også til UG og slange.

  
Ungerne var klædt i det fine skrud, og lyttede pænt til den inddragende præst

   
 
Vi var også til bryllup hos Signe og Lasse i en have på Odden. Fantastiske omgivelser og skønt vejr, så det blev naturligvis en dejlig dag.

Og ellers har vi generelt været rigtig meget ude, når vejret har tilladt det. Vores bålsted er blevet opgraderet med pande og gryde, så nu er der ingen smalle steder..

   
    
    
   
Og.. Så er familien blevet endnu større 🙂 Joakim og Betinas lille Pusle kiggede ud til os i juli måned, og vi glæder os til at følge hende på vej.

  
Smilla har smidt en masse tænder den sidste tid. 3 stk på striber mangler der i overmunden pt.

 

I sommerferien nåede vi også et smut på Marielyst, hvor vi kunne låne et hus. Vi fik skønt vejr, så der var vi heldige 🙂

   

  

  

  

  

Og en hel masse sure sokker, dumme skænderier, trætte børn og voksne, men også nogle rigtig gode tider 🙂

Overspring..

Sidder her og skal afslutte en synops med aflevering onsdag. Men det kniber med fokus.

Smilla og Malthe har fået lov at sove sammen i dag. Det ser sådan her ud:

  Men det lyder som om at de hygger 🙂
I går var vi en tur på fælleden og naturskolen til Stjerner i natten. Det er jo efterhånden ikke længere det store udstyrsstykke, nu hvor børnene er så store. Sandwich og kolde drikke plus tæpper og så af sted på hver sin cykel. Så fandt vi en plet deroppe, og så strøg ungerne omkring og fandt vennerne rundt omkring og så og prøvede lidt forskelligt. Blandt andet måtte Smilla jo en tur i liften:

  Forinden havde Winnie, Kimi, Maiken og jeg været på tøsesure i Budapest. Det var en helt igennem dejlig tur, hvor vi sugede alt ud af den tur, vi kunne nå. Det gør jeg gerne igen 🙂

   
               Nå ja, og der forinden havde jeg besøg af mine gode veninder fra tolkestudiet til en børnedag i haven ved vores nye bålsted.

Det kommer vi til at få meget glæde af. Både bålstedet og de søde unger naturligvis 🙂

   
Og nu hvor jeg sidder og kigger billeder igennem fandt jeg de her søde unger fra en tur hos mor og far:

   
 

Desværre har vi måtte sige farvel til Farmor Grethe. Hun fik fred i tirsdags, og vi skal alle til bisættelse på tirsdag på Fyn. Det gik pludselig rigtig stærkt. Kenneth var med hende til det sidste, men for mig og ungerne der så hende for en måneds tid siden, hvor hun var på besøg en lille uges tid, hvor hun stadig var relativt friskt, er det svært at forstå, at hun virkelig er borte.

Børn er heldigvis børn, og deres åbne tilgang til døden og de mange spørgsmål der udspringer fra deres første møde med det, kan lykkeligvis give lyse stunder i triste omstændigheder.

Hverdagen skattes ekstra i disse dage ??

Fødselsdage

Smilla er jo rundet 6 år. Og det kan vel fejres lidt forsinket her på bloggen?

IMG_3500.JPG
Hun havde en dejlig dag i familiens lag.

I januar fejrede hun sammen med en veninde og to venner fra klassen så dagen med tryllekunstner-fest.
Der var en fornøjelse – for voksne og børn.

IMG_3553.JPG
Og vi var kreative forinden med 24 kaniner i hatte. Smilla malede og klippede næsten alle kaniner selv. Viljestyrke!

IMG_3546.JPG
>
IMG_3547.JPG

Men kagen lod vi en af de andre kreative mødre om 😉

IMG_3554.JPG

Apropos viljestyrkede rundede min fars moster de 100 år i januar.
Det kræver også sit, må vi formode.
Og der var også kage – fra Allehånde.

IMG_3562.JPG

IMG_3561.JPG