Skole-notater

 Noter til:
InterView

En introduktion til det kvalitative forskningsinterview
Steinar Kvale 2001
Første del: Indledning
Hvis man gerne vil vide, hvordan folk forstår deres verden og deres liv, hvorfor så ikke tale med dem?
Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden fra interviewpersonernes synspunkt, udfolde meningen i folks oplevelser, afdække deres livsverden, førend der gives videnskabelige forklaringer.
Bogen forsøger at sammenkæde interviewmetoder og begreber om interview.
1 Interview som forskning 17
To forskellige metaforer kan belyse to forskellige teoretiske forståelser af interviewforskning. Hvis intervieweren arbejder som en minearbejder, søger han efter viden ligesom en minearbejder søger efter skjult metal, han søger efter objektive kendsgerninger, efter klumper af essentiel viden. Rejsende-metaforen forstår intervieweren som en rejsende fortæller på en tur, der fører til, at han har en historie at fortælle, når han vender hjem.
De to metaforer repræsenterer forskellige begreber om vidensdannelse. De symboliserer alternative genrer og har forskellige spilleregler.
Der findes mange forskellig former for samtaler: snak, passiar, udveksling af nyheder, diskussioner, forhandlinger, personlige dialoger. Professionelle samtaler omfatter journalistiske interview, retslige forhør, eksaminationer, skriftemål, terapeutiske dialoger og kvalitative forskningsinterveiw.
Forskningsinterviewet er baseret på dagliglivets samtaler og er en professionel samtale. Bogen beskæftiger sig med én form for forskningsinterview – det halvstrukturerede livsverdensinterview. Det defineres som: “Et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener”
Et interview er en samtale, der har en struktur og et formål, det er ikke en samtale mellem ligestillede, da det er forskeren, der definerer og kontrollerer situationen.
Forfatteren vil i bogen argumentere for, at det er en styrke ved interviewsamtalen, at den kan gribe mangfoldigheden i interviewpersonernes synspunkter på et tema og skildre en mangfoldig og kontroversiel menneskelig verden.
Under overskriften “Interviewforskning i samfundsvidenskaberne” gives et historisk overblik over hvornår og hvordan samtalen gennem tiderne er blevet brugt til at skaffe ny viden. Ligeledes over hvordan der gennem de sidste ca. 10 år er kommet en række bøger, tidsskrifter og konferencer på det kvalitative forskningsfelt.
Forskningsinterviewet er således en ny metode, der resulterer i kvalitative tekster i stedet for kvantitative data, hvilket kalder på bevidsthed og beskrivelse af metoder. Derfor er denne bog blevet til, og forfatterens hensigt med bogen er at give oversigt over og retningslinier for interviewforskningens metoder. En interviewundersøgelse beskrives i 7 stadier fra definition af emnet til rapporteringen.
Anden del: Begrebsliggørelse af forskningsinterviewet
2 Interviewet som en samtale 31
I dette kapitel skelnes mellem tre forskellige former for samtale: Samtalen som led i dagligdags interaktioner, som professionel samtale og som filosofisk dialog.
Som et eksempel på en filosofisk samtale gengives en del af Sokrates´ filosofiske dialog om kærlighed (s. 33-34). Den filosofiske diskurs er en barsk form for interaktion – Sokrates sammenligner sig selv med en retslig forhørsleder, der tilsigter at nå frem til teoretisk viden gennem den diskursive argumentations ubønhørlige strenghed. Forskningsinterview har i almindelighed en mildere form. Den interviewede er informant, ikke filosofisk modstander.
Siden følger et afsnit fra et terapeutisk interview om had (s 36-37) med det dobbelte formål: at pege på forskningsintervieweres muligheder for at lære af de teknikker, der er udviklet inden for terapifaget, og at påvise nogle af forskellene på det terapeutiske interview og forskningsinterviewet. Formålet med det terapeutiske interview var i dette tilfælde at hjælpe patienten igennem hendes emotionelle problemer. Både et terapeutisk interview og et forskningsinterview kan føre til øget forståelse og forandring. Men i det terapeutiske interview lægges vægten på personlig forandring, mens vægten i forskningsinterviewet lægges på intellektuel forståelse.
Endelig er der et eksempel på et kvalitativt forskningsinterview (s.39-40). Formålet med interviewet er at forstå temaer i den daglige livsverden ud fra interviewpersonens eget perspektiv. Strukturen på samtalen nærmer sig en hverdagssamtale, men som professionelt interview forudsætter det en særlig tilgang og spørgeteknik. Interviewerens første spørgsmål introducerer interviewtemaet og de øvrige spørgsmål tager udgangspunkt i den interviewedes svar. Det er et eksempel på et halvstruktureret forskningsinterview.
Under overskriften “Forståelsesformen i det kvalitative forskningsinterview” beskrives 12 aspekter af forståelsesformen, dvs. hovedstrukturerne i det kvalitative forskningsinterview: 1. Livsverden, 2. Mening, 3. Kvalitativt, 4. Deskriptivt, 5. Specificitet, 6. Bevidst naivitet, 7. Fokus, 8. Flertydighed, 9. Forandring, 10. Sensitivitet, 11. Mellemmenneskelig situation, 12. Positiv oplevelse.
3 Postmoderne tænkning, hermeneutik, fænomenologi og dialektik 49
I dette kapitel præsenteres nogle filosofiske tankegange, der omhandler selve de temaer, der er centrale for det kvalitative forskningsinterview.
Den Postmoderne tænkning fokuserer på de indbyrdes forhold i et interview, og lægger vægt på de fortællinger, der konstrueres af interviewet. Der lægges vægt på den lokale sammenhæng, hvor viden valideres gennem praksis. Menneskets virkelighed forstås som samtale og handling, hvor viden bliver evnen til at udføre virkningsfulde handlinger. Legitimeringsspørgsmålet om, hvorvidt en undersøgelse er videnskabelig, tenderer mod at blive erstattet af det pragmatiske spørgsmål om, hvorvidt den giver nyttig viden. Den viden, der skabes gennem det kvalitative forskningsinterview sætte i relstion til fem karakteristika ved den postmoderne videnskonstruktion: Viden som samtale, viden som fortælling, viden som sprog, viden som kontekst (viden opnået i én kontekst kan ikke automatisk overføres til eller sammenlignes med viden i andre kontekster), viden som interrelationel (viden er hverken inden i en person eller udenfor i verden, men eksisterer i relationen mellem person og verden), nye synspunkter på interview.
Hermeneutik er studiet af tekstfortolkning. Formålet med hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. Meningsfortolkning er karakteriseret ved en hermeneutisk cirkel. Forståelsen af en tekst sker gennem en proces, hvor man bestemmer betydningen af enkelte dele af teksten sammenholdt med hele teksten, som så igen påvirker de enkelte deles betydning. I princippet er en sådan hermeneutisk udlægning af teksten en uendelig proces, men i praksis standser den, når den er nået frem til en fornuftig mening.
Der gives nogle eksempler på, hvori forskellen mellem litterære tekster og interviewtekster består: Litterære tekster er færdige tekster, mens man i et forskningsinterview skaber og fortolker teksten samtidig. I modsætning til den litterære, færdige tekst, er interviewet budnet til en mellem menneskelig situation, hvor der også forekommer gestus, mimik osv. Endelig er de litterære tekster velartikulerede og med fortættede meningsudtryk, mens de transskriberede interview ofte er uklare, er fyldt med gentagelser og sidespring og har megen “støj”.
På side 58-59 gengives 7 forskellige principper for hermeneutisk fortolkning: 1. En proces frem og tilbage, 2. fortolkning ophører, når man er nået frem til en “god gestalt”, 3. afprøvning af delfortolkning i forhold til teksten som helhed, 4. tekstens autonomi, 5. viden om tekstens emne, 6. fortolkningen af en tekst er ikke forudsætningsløs, 7. enhver fortolkning rummer fornyelse og kreativitet.
Fænomenologisk beskrivelse drejer sig om at beskrive det givne så præcist og fuldstændigt som muligt; at beskrive og ikke forklare eller analysere. Fænomenologien er interesseret i både at belyse, hvad der fremtræder, og hvorledes det fremtræder. I det kvalitative forskningsinterview beskrives den daglige livsverden. Livsverdenen er verden, således som den mødes i dagliglivet og foreligger i direkte og umiddelbar oplevelse, uafhængig af og førend alle forklaringer.
Dialektiske modsigelser. Dialektik er studiet af indre modsigelser – modsigelsen mellem det almene og det specielle, mellem fremtræden og væsen, mellem det kvalitative og det kvantitative. Udviklingen af modsigelser er forandringens drivkraft. Mennesker påvirker verden, forandrer den og forandres selv af konsekvenserne af deres handlinger. I dialektisk tænkning lægges der vægt på det nye, der er under udvikling. Ud fra den opfattelse, at den sociale verden udvikles gennem modsigelser, er det vigtigt at afdække de nye udviklingstendenser for at få en sand erkendelse af den sociale verden.
Til slut i kapitlet sammenfattes de fire filosofier og stilles overfor hinanden, så forskellene fremtræder tydeligere. Og det slås fast, at filosofierne skal bruges til at begrebsliggøre og reflektere over de spørgsmål, man støder på i løbet af en interviewundersøgelses stadier.
4 Kvalitativ forskning i videnskab og i praksis 68
Under overskriften “Interviewets videnskabelige status” diskuteres, om interviewet som sådan er en videnskabelig metode eller ej. Der findes adskillige definitioner af, hvad videnskab er. Bogens forfatter definerer videnskab bredt sådan her: “En metodologisk produktion af ny, systematisk viden.”
Han konkluderer sin diskussion med at sige: Med de mange forskellige betydninger af begrebet videnskab er enhver karakteristik af kvalitativ interviewforskning som videnskabelig eller uvidenskabelig uholdbar. Han vil bruge de følgende kapitler i bogen til at vise, at det kvalitative forskningsinterview kan producere videnskabelig viden forstået som metodologisk sikret, ny, systematisk viden.
Positivismen begyndte som en positiv udvikling, der reagerede imod religiøse dogmer og metafysisk spekulation og lagde vægt på en tilbagevenden til observerbare data. Sandheden skal ifølge positivismen findes ved at følge generelle metoderegler og enhver indflydelse fra forskerens person skal elimineres eller minimeres. Videnskabelig udsagn skulle baseres på observerbare data. Observationen af data og fortolkningen af dem skulle holdes skarpt adskilt og kendsgerninger adskilt fra værdier, videnskab fra politik. Ud fra denne betragtning, må det kvalitative forskningsinterview baseret på mellemmenneskelig interaktion forekomme uvidenskabeligt.
Hvis man ser nærmere på praksis i den formaliserede og kvantificerede forskning, vil man se, at videnskaberne er stærkt knyttet til bureaukratiske institutioners administrative procedurer og en generel teknologisk tilgang til menneskelig handling. De strenge krav til at kategorisere og kvantificere er måder at ordne og strukturere den sociale verden på. Positivismen har i samfundsvidenskaberne medført et filosofisk bureaukrati, der fortier samfundsforskningens subjektive og sociale dimensioner.
Med hensyn til objektivitet – som det kvalitative forskningsinterview beskyldes for ikke at være, især på grund af den menneskelige interaktion i interviewet – kan man finde en halv snes betydninger af ordet objektivitet. På grund af de mange forskellige betydninger, kan man ikke entydigt karakterisere det kvalitative forskningsinterview som enten en subjektiv eller en objektiv metode. Herefter diskuteres tre forskellige opfattelser af objektivitet: som upartiskhed (= pålidelig viden, efterprøvet og kontrolleret), som intersubjektiv viden (= forskellige observatørers gentagne observationer af samme fænomen bør give samme data) og som afspejling af objektets natur (= lade objektet tale). Afslutningsvis konkluderer Kvale, at interviewet som sådan hverken er en subjektiv eller en objektiv metode – dets væsen er intersubjektiv interaktion.
Kvalitativ og kvantitativ forskning. Et af de mest vedholdende krav i morderne samfundsvidenskab har været, at videnskabelig viden skal være kvantittativ. Ifølge disse synspunkter er Kvales bog uden videnskabelig relevans eller i bedste fald et symptom på en umoden videnskab. Herefter nævner Kvale en række grunde til de stærke krav om kvantificering, hvoraf den der gør stærkest indtryk er, at når det gælder om at overbevise et morderne publikum, forekommer hårde, kvantificerede data nok mere troværdige, end kvalitative beskrivelser og fortolkninger. Kvalitet betyder hvilken slags, kvantitet betyder hvor meget af noget. Kvalitativ analyse beskrives som en kemisk analyse, der har til formål at identificere et stofs bestanddele og kvantitativ analyse har til formål at bestemme mængderne af et stofs bestanddele. I kemien er den kvalitative analyse således en forudsætning for en kvantitativ analyse. Og selv om kvantificering er et vigtigt redskab i naturvidenskaberne, er store områder af geologien, biologien og zoologien baseret på kvalitative beskrivelser go fortolkninger.
Kvalitative og kvantitative metoder er redskaber og deres anvendelighed beror på deres evne til at besvare de stillede forskningsspørgsmål. Som redskaber kræver de forskellige kompetencer af forskerne.
Herefter beskrives tre forskellige praktisk orienterede områder, hvor kvalitativ forskning har bidraget til at fremkalde forandringer af mennesker og deres vilkår: markedsundersøgelser, kvindeforskning og psykoanalyse.
Kvalitative markedsundersøgelser. I forbruger forskning er det vigtigt at trænge ned under et produkts overfladebetydning og få berøring med de mere skjulte, symbolske betydninger, det har for de potentielle forbrugere. Der gives et eksempel fra 1939, hvor en undersøgelse skulle give svar på, hvad der spiller ind ved salget af biler. En række case-studier viste, at bilen ikke blot er et transportmiddel, men er et symbol, et udtryk for menneskelig begær. Resultatet af undersøgelsen ændrede reklamestilen i automobilbrancen ved at tage hensyn til produkternes mange skjulte betydninger og indføre nye markedsmetoder.
Det er paradoksalt, at det kvalitative interview har fundet udbredt anvendelse i markedsundersøgelser, hvis overlevelse netop beror på deres evne til at forudsige og kontrollere forbrugeradfærd i praksis.
Feminisme og kvalitativ forskning. Kvalitative tilgange til menneskelig interaktion har opnået en stærk stilling i kvindeforskningen, hvor der i almindelighed fokuseres på kvinders hverdagsverden med henblik på at forbedre den. Nok kan mænds linære tale indfange af spørgeskemaer, men den måde, hvorpå kvinder vil skabe forbindelser mellem områder af deres liv, nærmer man sig bedre gennem kvalitative dybdeinterview.
Psykoanalytisk vidensproduktion. Centrale dele af moderne lærebøger i psykologi er baseret på viden, der oprindelig er indhøstet gennem det psykoanalytiske interview. Freud betragtede det terapeutiske interview som en forskningsmetode, hvor forskning og behandling går hånd i hånd. Der er i boks 4.1, side 84-85 gengivet 6 karakteristika ved det psykoanalytiske interview: 1. Det individuelle case-studium, 2. Den åbne interviewform, 3. Tidsdimensionen, 4. Menneskelig interaktion, 5. Patologi som emne for forskning, 6. Tilskyndelse til forandring.
Skønt vidensproduktionen i psykoanalysen blev afvist af den positivistiske videnskabsfilosofi, har den været en udfordring for tænkere fra de filosofiske traditioner. De har reflekteret over den personlige interaktions helt særlige karakter i det psykoanalytiske interview og dets mulighed for at fremme personlig forandring såvel som dets bidrag til viden om den menneskelige situation.
Det psykoanalytiske interview er både beslægtet med og en modsætning til forskningsinterviewet og dets forståelsesform.
Et terapeutisk interview har til formål at fremme forandringer hos patienten, og den viden, der fås fra den enkelte patient, er et middel til at iværksætte personlighedsforandringer.
Det kvalitative forskningsinterview har til formål at skaffe viden om det undersøgte fænomen, og enhver forandring hos den interviewede er en bivirkning.
Forskningsinterviewere har mulighed for at lære af de spørge- og tolkningsformer, der er udviklet i det terapeutiske interview.
Det er fortsat et paradoks, at det terapeutiske interview, der ikke er accepteret som videnskabelig metode, og for hvilket almen vidensproduktion er en bivirkning, har produceret noget af den mest levedygtige viden i faget psykologi.
I det sidste afsnit i denne anden del af bogen beskrives det terapeutiske forskningsprojekt som en farefuld færd mellem på den ene side en metodefri forskning og på den anden side en metodefikseret forskning. Derfor vil Kvale i de kommende dele af bogen beskrive metodestadierne i en interviewundersøgelse. Han vil foreslå nogle retningslinier, så man kan holde sig klar af de metodefri og de metodefikserede risici.
Interviewforskerens mål består i at vende tilbage fra stadierne i sin kvalitative undersøgelse med en fortælling, der yder de interviewedes historier om deres livsverden retfærdighed og giver dem, der lytter til og læser fortællingen, ny gyldig viden og indsigt
Tredje del: Interviewundersøgelsens syv stadier
Side 98-90 gives en oversigt over indholdet af tredje og fjerde del af bogen.
5 Tematisering og design af en interviewundersøgelse 91
Kapitlet forsøger at designe en interviewundersøgelse, der kommer ud over dilemmaet mellem det metodefri og det metodefikserede ved at lægge vægten på interviewforskerens ekspertise og håndværksmæssige kunnen.
Forskningsprocessen er fyldt af overraskelser, designændringer og omformuleringer af begreber og hypoteser.
De kvalitative interviews fortrin er deres åbenhed. Der er ingen standardteknikker eller regler for en interviewundersøgelse, men der er metodologiske valg at træffe på de forskellige stadier af undersøgelsen. Valgene skal træffes på et reflekteret niveau, baseret på viden om undersøgelsens emne og de foreliggende metodologiske valgmuligheder og deres sandsynlige konsekvenser. Dette stiller store krav til forberedelse og til interviewerens dygtighed. At interviewe er et håndværk, der som oftest gennemløber fem karakteristiske emotionelle faser: 1. Den entusiastiske fase, 2. Interviewcitat-fasen, 3. Den arbejdsomme, tavse fase, 4. Den agressive, tavse fase, 5. Den endelige udmattelsesfase. Se nærmere i boks 5.1 på side 93-94.
Interviewforskningens syv stadier. I dette afsnit beskrives nogle måder til design af en interviewundersøgelse, der kan hjælpe intervieweren gennem forskningsprocessens strabadser og bidrage til at fastholde den oprindelige vision og det oprindelige engagement hele undersøgelsen igennem.
Boks 5.2 på side 95 lister de syv stadier op og giver en kort beskrivelse af hver af dem: 1. Tematisering, 2. Design, 3. Interview, 4. Transskribering, 5. Analyse, 6. Verificering, 7. Rapportering.
I Boks 5.3 side 97-98 anføres en række bøger om kvalitativ forskning.
Fra side 96 til side 101 gives der eksempler på de syv stadier hentet fra Kvales erfaringer fra en interviewundersøgelse af karaktergivning i danske gymnasier.
Tematisering. De centrale spørgsmål, i planlægningen af en interviewundersøgelse drejer sig om interviewets hvad, hvorfor og hvordan:
•    hvad: erhverve forforståelse af det emne, der skal undersøges
•    hvorfor: afklare formålet med undersøgelsen
•    hvordan: tilegne sig viden om forskellige interview- og analyseteknikker, og beslutte, hvilke man vil bruge til at skaffe den tilsigtede viden.
Design af kvalitative intervie afhænger af udnersøgelsens indhold og formål. “Hvad” og “hvorfor”-spørgsmål skal besvares, før “hvordan”-spørgsmålene om design kan stilles meningsfuldt.
Indhold:
Da videnskab er systematisk produktion af ny viden, må den eksisterende viden på området lægges frem. Der bør udvikles en begrebsmæssig og teoretisk forståelse af de fænomener, der skal undersøges. Det er nemlig nødvendigt at have viden om et fænomen for at kunne stille meningsfulde spørgsmål. Derfor bliver det anbefalet at opholde sig en tid i det miljø, hvor man skal foretage sin undersøgelse.
Der kræves forskellige slags interviewspørgsmål for at få forskellig slags information og fortolke meningen i forhold til forskellige teorier.
Formål:
En undersøgelse kan have forskellige formål og vil designes i forhold til formålet. Der gives eksempler på forskellige slags formål: 1. Et eksplorerende interview (= et problemkompleks, der skal afdækkes), 2. Et interview der tester en hypotese, 3. Indsamling af empirisk information, 4. Case-studier
Design: Andet stadium består i at planlægge og forberede de metodiske procedurer, hvormed man vil tilvejebringe den tilsigtede viden.
Tidsdimensionen:
Man bør overveje tidsdimensionen fra første færd, og man bør have en forestilling om den endelige rapport lige fra begyndelsen. Det er vigtigt at udarbejde en oversigt over hele undersøgelsen, før interviewene begynder. Der er stærke inbyrdes sammenhænge mellem de metodevalg, der træffes på de forskellige stadier. En beslutning på et stadium har konsekvenser der både kan være til fordel og ulempe for de senere stadier. Man må holde sig målet for øje lige fra begyndelsen af undersøgelsen: Hvad er formålet med undersøgelsen, og hvordan forestiller man sig slutproduktet?. Man bør forsøge at gøre en stor del af de senere stadiers arbejde på tidligere stadier. Det vil lette valideringen, hvis man stiller kontrolspørgsmål under interviewet. Intervieweren kan lære hele undersøgelsen igennem. Dette kan vise sig problematisk. Hvis man har erhvervet sig en væsentlig ny viden undervejs, skal man så ændre på sin interviewguide? Derfor bør man være så klar som mulig på undersøgelsens formål lige fra begyndelsen.
Interviewformer:
Der findes mange forskellige interviewformer. De veksler i forhold til indhold, f.eks. at søge faktuel information eller meninger og holdninger eller fortællinger og livshistorier.
Hvor mange interviewpersoner?
Interview så mange personer, som det er nødvendigt for at finde ud af det, du har brug for at vide. Det afhænger af undersøgelsens formål. Hvis en undersøgelse har til formål at skaffe generel viden, så skal man koncentrere sig om nogle få intensive case-studier. (F. eks: Freud, Piaget). Statistiske gennemsnit er undskyldninger for forskere, der ikke gør en tilstrækkelig stor indsats for at finde de specifikke forstærkningsbetingelser, der styrer den udforskede adfærd. Fælles for eksemplerne er kortlægningen af konsistente og tilbagevendende mønstre ved hjælp af intensive case-studier.
Tilgængelige ressourcer:
Tid og penge: Hvor lang tid er til rådighed? Hvor meget medhjælp til transskribering? Analyse af transskriptionerne er som regel den mest tidkrævende del af analysen.
Kvalitet kontra kvantitet: Generelt ville mange undersøgelser have haft gavn af færre interviews og mere tid til forberedelse og analyse.
Ekspertise: Gode interview kræver ekspertise, både hvad angår emnet og den menneskelige interaktion.
Hvornår man ikke bør interviewe:
Før man går i gang, må man overveje, om andre metoder tjener bedre til at opfylde undersøgelsens formål, f.eks. spørgeskemaer, feltundersøgelser, deltagerobservation og feltstudier, terapiproces.
Interview egner sig især til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden, beskrive deres oplevelser og selvforståelse og afklare og uddybe deres eget perspektiv på deres livsverden.
Fra metode til håndværk: At interviewe er et håndværk, hvor intervieweren er redskabet. Resultatet af interviewet beror på interviewerens viden, empati og sensitivitet. Der kan skitseres fem forskellige stadier i voksnes færdighedstilegnelse: novicen, den avancerede begynder, kompetence, dygtighed og ekspertise. Det vil sige at færdigheder udvikles fra eksplicit regelefterlevelse til intuitiv beherskelse. En anden måde at lære på er gennem mesterlære. Dette er dog som regel ikke mulig, når det gælder at lære at interviewe. Derfor er denne bog som håndbog bedre end ingenting.
Ekspertanvendelse afinterviewmetoden kræver dog mere end som så. Det kræver nemlig også en betydelig fortrolighed med undersøgelsens tema og kontekst. Metode som regelefterlevelse erstattes i kvalitativ interviewforskning af forskerens ekspertviden om det tema, der skal undersøges, og af beherskelse af de teknikker, der er nødvendige under en interviewundersøgelse.
6 Etiske spørgsmål i interviewundersøgelser 115
Den personlige interaktion i interviewet påvirker den interviewede, og den viden, interviewet producerer, påvirker vor forståelse af menneskets situation. Kapitlet drejer sig om en interviewundersøgelses moralske implikationer. Etiske spørgsmål er ikke knyttet til et enkelt stadium af interviewundersøgelsen, men melder sig hele forskningsprocessen igennem. Hvis forskeren i forvejen har kendskab til de etiske problemer, der typisk vil melde sig, kan han træffe reflekterede valg, mens han planlægger undersøgelsen. Han kan skitsere en såkaldt etisk protokol, der behandler de etiske spørgsmål, hvilket kan være et krav i nogle projekter.
Boks 6.1 på side 117 beskriver etiske spørgsmål på de syv forskningsstadier ganske kort. I det følgende uddybes tre etiske retningslinier: informeret samtykke, fortrolighed og konsekvenser.
Informeret samtykke:
Indebærer at forskningsdeltagerne informeres om undersøgelsens generelle formål og om designet i hovedtræk såvel som om mulige risici og fordele ved at deltage i forskningsprojektet. Det skal sikres at personen deltager frivilligt. Det skal overvejes, hvem der skal give samtykke (f.eks. personens overordnede?), og hvor megen information, der skal gives hvornår. Det kan være svært at imødekomme kravet om informeret samtykke og fuld åbenhed, når ændringer i formål og design sker på grund af ny viden og indsigt. Det betyder, at det er svært at vide, hvad man har brug for samtykke om.
Fortrolighed:
Drejer sig om, at private data, der kan identificere interviewpersonerne, ikke bliver rapporteret. Hvis resultaterne af en undersøgelse skal offentliggøres og det kan medføre at informationerne genkendes af andre, skal interviewpersonerne være indforstået med dette – helst i en skriftlig aftale.
Beskyttelse af fortrolighed kan medføre alvorlige juridiske problemer, hvis forskeren får kendskab til kriminelle forhold, f.eks. embedsmisbrug, børnemishandling, narkotikamisbrug. Der er eksempler på at forskere har ladet sig fængsle i stedet for at afsløre oplysninger, som deres interviewpersoner har afsløret. Der består en konflikt imellem det etiske krav om fortrolighed og de grundlæggende principper for videnskabelig forskning, hvor andre forskere skal kunne reproducere resultater: Hvordan kan forskningsresultater kunne kontrolleres af andre forskere, hvis ingen ved, hvem der har deltaget i en undersøgelse, og hvor og hvornår den har fundet sted?
Konsekvenser:
Det etiske princip om “tilgodeseende” betyder, betyder at risikoen for at skade en forsøgsperson skal være så lille som muligt. Ideelt set burde der være en balance imellem, hvad interviewpersonerne yder, og hvad de får ud af at deltage i en undersøgelse. Ofte kan man høre at interviewpersonerne har opfattet interviewet som meget positivt, alene af den grund, at nogen i en længere periode lytter til, hvad de har at sige, så de oplever altså fordele ved at deltage. Modsat kan den åbne stemning måske få personerne til at røbe mere, end han egentlig ville. Dette stiller store krav til forskerens sensitivitet med hensyn til, hvor langt vedkommende skal gå i sin udspørgen.
De videre konsekvenser af interviewforskning omfatter de politiske vurderinger af den ønskede anvendelse af den indhentede viden.
Forskerens rolle:
Forskeren som person er det vigtigste redskab til indhentning af viden. Han har brug for to egenskaber: sensitivitet til at identificere etiske spørgsmål og ansvarlighed så han føler sig forpligtet til at handle korrekt i forhold til etiske spørgsmål. Forskeren har et videnskabeligt ansvar for at et forskningsprojekt fremlægger viden. Forskeren kan have forskellige roller i forhold til deres interviewpersoner: udnytter, reformator, advokat og ven. Forskerens uafhængighed kan opsluges både “oppefra” og “nedefra”, hvilket kan få ham til at se bort fra visse resultater og lægge vægt på andre.
Etiske spørgsmål ved begyndelsen af en undersøgelse:
Boks 6.2 på side 124-125 rummer nogle af de etiske spørgsmål, der bør tages i betragtning ved begyndelsen af en undersøgelse
Etiske teorier. Etiske teorier tilvejebringer referencerammer for tænkning vedrørende specifikke moralspørgsmål i forskningen. Der findes tre filosofiske, etiske hovedpositioner:
Den principbaserede pligtetik. Den bedømmer en handling uafhængigt af dens konsekvenser. Ærlighed er et absolut princip, og dermed afvises enhver form for bedrag af interviewpersoner
Den utilitaristiske position lægger vægt på konsekvenserne af en handling – en handling bedømmes pragmatisk ud fra dens virkninger. Målet helliger midlet. Den ville retfærdiggøre et bedrag af interviewpersoner i lyset af de positive konsekvenser af viden og den forbedring af menneskets situation, som forskningen kan medføre.
Dydsfilosofien: Der lægges vægt på forskerens stiske intuition, følelser og evner såvel som på forhandlinger mellem aktører i et bestemt samfund. Den villl bsaere sig på forskerens praktiske etiske færdigheder og resonnement og i tvivlstilfælde på en dialog med andre i de relevante samfund.
7 Interviewsituationen 129
Kapitlet giver en lidt mere udførlig beskrivelse (end i kapitel 2) af retningslinier for og teknikker til udførelsen af interview.
Interviewsamtalen: Interviewformen er et halvstruktureret interview. Det har en række temaer, der skal dækkes, og har forslag til spørgsmål. Men der er en åbenhed overfor ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form, så man kan forfølge de svar, man får og de historier interviewpersonerne fortæller:
Spradley (1979): “Jeg vil gerne forstå verden fra dit synspunkt. Jeg vil gerne vide, hvad du ved, på samme måde som du ved det. Jeg vil gerne forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle tingene, ligesom du føler dem, forklare tingene, ligesom du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe mig til at forstå?”
Forskningsinterviewet er en særlig form for menneskelig interaktion, hvor der udvikles viden gennem dialog. Interaktionen er hverken så anonym og neutral, som når en person besvarer et spørgeskema, eller så personlig og emotionel som et terapeutisk interview. Intervieweren skal skabe en atmosfære, hvor interviewpersonen er sikker nok til at turde tale åbent, uden at samtalen udvikler sig til et terapeutisk interview. Forskningsintervieweren bruger sig selv som forskningsredskab. Et forskningsinterview følger et uskrevet manuskript med forskellige roller til de to aktører. Intervieweren definerer situationen, indfører samtaleemnerne og styrer interviewforløbet.
Forberedelsen er meget vigtigt. Inden man tænder for båndoptageren skal interviewets centrale spørgsmål om hvad, hvorfor og hvordan være besvaret. Ligeledes bør man have tænkt over, hvordan interviewene skal analyseres.
Forskningsinterview varierer med hensyn til disse dimensioner: 1. Graden af struktur, 2. Ã…benhed med hensyn til formål, 3. Eksplorering kontra hypotesetestning, 4. Beskrivelse kontra fortolkning og på 5. En intellektuel-emotionel dimension.
Indramning af interviewet: Der foreslås her nogle retningslinier for opsætning af scenen for interviewet. Interviewpersonerne bør introduceres gennem en briefing, hvor intervieweren definerer situationen = formål med undersøgelsen, hvorfor båndoptager osv. Derefter følger interviewet, hvor forskeren lytter opmærksomt, viser interesse osv. Til slut debriefes interviewpersonen: Intervieweren kan nævne nogle hovedpunkter i det, han har lært gennem interviewet og give interviewpersonen mulighed for at kommentere dette og for yderligere spørgsmål. Debriefingen fortsætter måske efter at båndoptageren er slukket.
Når interviewet senere transskriberes, vil stemme, ansigtsudtryk, mimik osv. ikke komme med. Derfor kan det være vigtigt at intervieweren efter hvert interview afsætter 10 min til refleksion over hvad han har lært i interviewet, herunder den mellemmenneskelige interaktion.
Interviewguiden: Indeholder en skitse over emnerne, der skal dækkes og forslag til spørgsmål. Det vilafhænge af det valgt design, om spørgsmålene og deres rækkefølge er strengt forudbestemt og bindende eller ej. Et godt interviewspørgsmål bør tematisk bidrage til vidensproduktion og dynamisk til at fremme en god interviewinteraktion.
Tematisk skal spørgsmålene forholde sig til interviewets emne, til de teoretiske opfattelser, der ligger til grund for undersøgelsen og til den efterfølgende analyse.
Dynamisk skal spørgsmålene fremme en positiv interaktion, holde samtalen i gang og få interviewpersonerne til at tale om deres oplevelser og følelser. Spørgsmålene skal være nemme at forstå, korte og fri for akademisk sprog.
Når man forbereder et interview kan det være nyttigt at udarbejde to guider, den ene med projektets væsentlige tematiske forskningsspørgsmål, og den anden med de spørgsmål, der skal stilles under interviewet. Tabel 7.1 på side 135 giver eksempler på både forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål. Spørgsmålene bør have hv-form – især hvad og hvordan – for at udløse spontane beskrivelser fra interviewpersonerne.
Interviewspørgsmål: Interviewerens spørgsmål bør være korte og enkle. I boks 7.1 på side 137-139 gives eksempler på forskellige typer af interviewspørgsmål: A. Indledende spørgsmål, B. Opfølgende spørgsmål, C. Sonderende spørgsmål, D. Specificerende spørgsmål, E. Direkte spørgsmål, F. Indirekte spørgsmål, G. Strukturerende spørgsmål, H. Tavshed, I. Fortolkende spørgsmål.
I spørgsmålene skal intervieweren også forsøge at huske på den senere analyse, verificering og rapportering af interviewene. Ideelt set vil afprøvning af hypoteser og fortolkninger være afsluttet, når interviewet er forbi, idet interviewerens hypoteser er blevet verificeret eller falsificeret i løbet af interviewet.
Aktiv lytten kan være vigtigere i et interview end at beherske bestemte spørgeteknikker.
Et interview om karakterer: På side 140-144 er der gengivet et interview om karakterer, så man kan få et indtryk af den halvstrukturerede interviewform. På de kommende sider diskuteres interviewet under overskrifterne: Viden produceret i interviewet, Interviewsituationen og Spørgsmålstyper.
8 Interviewets kvalitet 148
Interviewkvalitet: Interviewet udgør råmaterialet for den senere meningsanalyse. Kvaliteten af det oprindelige interview er afgørende for kvaliteten af den efterfølgende analyse, verificering og rapportering af interviewene.
I boks 8.1 på side 149 anføres seks kvalitetskriterier. Disse er opstillet i forhold til et ideelt interview, hvor meningen med det sagte er fortolket, verificeret og kommunikeret, når man slukker for båndoptageren. Kvalitetskriterierne kan virke som uopnåelige idealer, men de kan tjene som retningslinier. Der gives eksempler fra de tre interviews i kapitel 2, hvor de har levet op til kvalitetskravene. Der nævnes i afsnittet også et eksempel på en undtagelse fra kvalitetskravene.
Interviewpersonen: Ideelt set er interviewpersoner samarbejdsvillige og velmotiverede, velformulerede og velinformerede, sanddru og konsistente, svarer kort og præcist, kommer med sammenhængende forklaringer, modsiger ikke sig selv, holder sig til emnet, foretager ikke sidespring. De giver lange, levende beskrivelser af deres livssituation.
Dog er det stadig interviewerens opgave at motivere og lette interviewpersonernes redegørelser og få interview, der er righoldige på viden.
Interviewerens kvalifikationer: En god interviewer er ekspert i interviewemnet såvel som i menneskelig interaktion. Han bør være velinformeret med hensyn til de undersøgte emner, bør mestre samtalens kunst, have sans for gode historier og være i stand til at hjælpe interviewpersonerne med at udvikle deres fortællinger.
Man lærer at interviewe ved at interviewe, hvilket er et håndværk. Intervieweren får selvtillid gennem praksis. Derfor er det en god idé at gennemføre en række pilotinterview før de egentlige projektinterview.
Boks 8.2 på side 152-153 opregner kriterier for interviewerkvalifikationer: 1. Velinformeret, 2. Strukturerende, 3. Klar, 4. Venlig, 5. Sensitiv, 6. Ã…ben, 7. Styrende, 8. Kritisk, 9. Husker, 10. Fortolkende.
Trods disse kriterier, er der ingen absolutte standarder for intervieweres kvalifikationer. Den erfarne interviewer vil kunne overskride kriterierne og undertiden bevidst ignorere eller brude reglerne. Der gives et eksempel på dette på side 154 øverst.
Hamlets interview: På et 7 linier langt interview gives et eksempel på et interview, der ved afslutningen er både fortolket, valideret og kommunikeret. Eksemplet diskuteres i resten af afsnittet.
Ledende spørgsmål: Det hyppigst stillede spørgsmål om interviewundersøgelser i dag er nok det, der drejer sig om virkningerne af ledende spørgsmål: “Kan interviewresultaterne ikke skyldes ledende spørgsmål?”
Afsnittet giver eksempler på, at ledende spørgsmål kan være en del af den teknik, man bruger for at få svar på sine forskningsspørgsmål. Og slutter med denne konklusion: Interviewet er en samtale, hvori data opstår i en mellemmenneskelig relation. Viden bliver skabt og produceret af intervieweren og den interviwede i fællesskab. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om man skal lede eller ikke lede, men hvorhen interviewspørgsmålene skal lede, og om de leder i vigtige retninger, der kan producere ny, troværdig og interessant viden.
Forskninginterview og terapeutiske interview: Man kan belyse nogle moralske aspekter ved et forskningsinterview ved at sammenligne det med et terapeutisk interview. Hovedformålet med terapi består i forandring hos patienten. I forskning består det i at erhverve viden.
Når en forsker fremsætter fortolkninger, der går ud over de interviewedes selvforståelse, melder der sig nogel spørgsmål. Bør interviewpersonerne konfronteres med forskerens fortolkninger af sig selv? Hvornår skal det i givet fald ske? Svarene på disse spørgsmål er enkle i terapi. Patienterne har søgt behandling, og de betaler for hjælp til at forandre sig. I forskning derimod er det intervieweren, der har opsøgt de interviewede. De har ikke bedt om fortolkninger, der kan medføre forandringer i den måde, de forstår sig selv og verden på.
9 Fra tale til tekst 161
Transskription er ikke nogen simpel teknisk aktivitet, men snarere en fortolkningsproces i sig selv. Kapitlet handler om de procedurer, der kan gøre interviewsamtaler tilgængelige for analyse. De praktiske transskribtionsproblemer rejser teoretiske spørgsmål om forskellene på tale- og skriftsprog.
Optagelse af interview: Den almindeligste måde at registrere interview på i dag er med en båndoptager. Lydbåndet gengiver dog ikke de visuelle aspekter af situationen, hverken den fysiske placering, deltagernes mimik eller gestus. Fif: Sørg for at interviewet rent faktisk optages på båndet, altså at teknikken virker. Sørg for at samtalen kan høres bagefter, dvs. at den optages uden baggrundsstøj, at mikrofonen er tæt nok på begge deltagere.
En anden mulighed er videobåndoptageren, som giver mere righoldige gengivelser end lydbåndet. Rigdommen på information gør analysen af videobånd til en tidkrævende proces. En video kan være god, når interviewere skal uddannes, så de kan blive bevidste om mimik og gestus.
Et interview kan også registreres ved forskerens erindring og senere nedskrivning, som dog har sine begrænsninger, når det gælder interviewanalyse. For eksempel den hurtige forglemmelse af detaljer og indvirkningen af den selektive hukommelse.
Transskriptionens reliabilitet og validitet: Når man transskriberer de båndede interview til skrevne tekster, er der en række problemer. Når interviewene først er transskriberet, er man tilbøjelig til at betragte dem som de faste empiriske data i interviewprojektet, men de er jo kunstige konstruktioner fra en mundtlig til en skriftlig form, hvilket indebærer en række beslutninger.
For at transkribtionerne kan blive så realible som muligt, må det ske ud fra klare instruktioner om procedurer og formål. Og alligevel vil det være vanskeligt for to personer at blive helt enige om, hvad der er blevet sagt.
To personer gengiver den samme tekst fra et bånd på to forskellige måder. Man kan ikke svare på, hvilken der er “den rigtige”. Derimod kan man spørge: Hvilken transskription er anvendelig til mine forskningsformål?.
Man må også være bevidst om interviewpersonernes karv på beskyttelse med hensyn til evt. følsomme oplysninger, de har givet. Måsk skal deres identitet sløres allerede under transskriptionen.
Hvis man transskriberer ordret, kan det virke som meget usammenhængende og forvirrende tale, når det kommer på skrift. Det skal overvejes, om det er den rigtige måde at gøre det på, hvis den interviewede skal se den transskriberede tekst.
Tale- og skriftsprog: Transskribere betyder at transformere, at skifte fra én form til en anden, fra den mundtlige til den skriftlige form. Interviewtransskriptioner er ofte kedelige at læse, der er gentagelser, uafsluttede sætninger, sidespring. I den levende samtale, kan det dog sagtens hænge sammen og give mening. Der er således store iboende forskelle mellem skrift- og talesprog. Betydningen afhænger af konteksten, derfor er udskrifter et forarmet fortolkningsgrundlag. Ordene i udskrifterne antager en fasthed, der ikke var tilsigtet i den umiddelbare samtalekontekst.
Transskribering af interview: Transskriberingen af interviewene fra mundtlig til skriftlig form strukturerer interviewene , letter overblikket og er i sig selv begyndelsen til en analyse. Hvor meget og hvordan der skal transskriberes afhænger af materialets karakter og undersøgelsens formål.
Det tager en erfaren sekretær ca. 5 timer at udskrive et interview på en time ordret, det fylder ca. 20-25 sider.
I rapporten skal beskrives, hvordan transskribtionerne er foretaget. Det skal helst være baseret på skriftlige instruktioner til dem, der transskriberer. F.eks. skal der udskrives ord for ord, ellerskal interviewet omformes til en mere formel, skriftlig stil? Skal den, der transskriberer kondensere og sammenfatte nogle af de dele, der ikke indeholder så meget relevant information? Skal man medtage pauser, betoninger og følelsesudtryk som latter og suk? Der er ingen standardsvar – det afhænger af, hvordan materialet skal bruges. Skal det “kun” bruges til at forskeren kan huske, skal interviewpersonerne se materialet, skal en gruppe forskere analysere interviewene dybdegående eller vil kritiske kolleger kontrollere grundlaget for forskerens konklusioner?
Hvis transskriptionerne skal give et almindeligt indtryk af interviewpersonernes synspunkter, kan det være på sin plads at omformulere og kondensere udsagnene. Men hvis de skal fungere som grundlag for en psykologisk analyse, skal de fremtræde i detaljeret, ordret form, hvor alle “hm´er” er medtaget og den emotionelle tone er gengivet.
Computerværktøjer til interviewanalyse: Der er i løbet af de sidste 10 år udviklet computerprogrammer, der kan lette analysen af interviewudskrifterne. Den mest almindelige form er kodning eller kondensering af interviewudsagnene. Dette kan spare forskeren for meget af arbejdet med at strukturere teksterne, og han kan i stedet koncentrere sig om fortolkningen af det sagte. Anvendelsen af computere i kvalitativ analyse vil imidlertid kunne skærpe tendenserne i retning af at tingsliggøre udskrifterne og se bort fra deres grundlag i en levet social situation.
Der er på det seneste udviklet programmer, der gør det muligt at analysere uden at transskribere først – herved undgås de mange problemer med at omdanne mundtlig tale til skrift. Der er nævnt programmet KIT, der er windows-baseret.
10 1000-sidersspørgsmålet 176
“Hvordan (3) finder jeg en metode (4) til at analysere (7) de 1000 sider (2) interveiwudskrifter (5), jeg har (1) indsamlet (6)?”
1 “Har” – for sent:
Svaret er enkelt – spørgsmålet stilles for sent. Tænk over, hvordan interviewene skal analyseres, inden de udføres. Den analysemetode, der besluttes, vil derpå styre udarbejdelsen af interviewguiden, interviewprocessen og transskriptionen af interviewene. Analysen kan også i forskellig grad indbygges i selve interviewsituationen. Den endelige analyse bliver så ikke blot lettere at have med at gøre, den kommer også til at hvile på mere sikker grund.
2 “1000 sider” – for meget
1000 sider udskrifter er i almindelighed mere, end man kan behandler. Materialet er for omfattende til, at man kan overskue det og finde ud af en dybere mening med det. En omformulering med forskydning fra kvantitet til mening kunne være: Hvordan skal jeg bære mig ad med at finde meningen i de mange interessante og komplekse historier, de interviewede har fortalt mig?
3 “Hvordan” – spørg først “Hvad” og “Hvorfor”
Spørg ikke, hvordan interviewene skal analyseres, før undersøgelsens “hvad” og “hvorfor” er besvaret. Indholdet og formålet går froud for metoden. Spørgsmålet kunne omformuleres til: Hvordan skal jeg bære mig ad med at finde ud af, hvad interviewene siger mig om det, jeg gerne vil vide?
4 “Metode” kontra viden
Der findes ingen standardmetoder til tekstanalyse svarende til den mangfoldighed af teknikker, der står til rådighed for statistiek analyse. Der findes dog visse generelle indfaldsvinkler til analyse af kvalitativt materiale: kategorisering, kondensering, narrativ strukturering, dybdefortolkning og ad hoc teknikker.
Alternativet til den metodiske betoning af 1000-sidersspørgsmålet er: Hvordan kan interviewene hjælpe mig til at udvide min viden om de fænomener, jeg undersøger?
5 “Udskrifter” – pas på:
Opfat ikke interviewene som udskrifter. Interviewene er levende samtaler – vær på vagt over for udskrifter. Udskrifterne er midler, redskabet il fortolkning af, hvad der er sagt i interviewene.
Alternativet til transskribtionsbetoningen i 1000-sidersspørgsmålet er: Hvorledes skal jeg analysere, hvad mine interviewpersoner har fortalt mig, således at jeg kan berige og uddybe betydningen af det, de har sagt?
6 “Indsamlet” kontra forfattet i fællesskab:
Den interviewedes udsagn er ikke indsamlet – intervieweren er medforfatter til dem. Udskrifterne som en samling udsagn kan betragtes som et skridt på vejen til at udfolde, det, der er sagt. Analysen bliver således en fortsættelse af, hvad der er sagt under interviewet. Alternativet til frimærkesamler-versionen af 1000-sidersspørgsmålet er: Hvordan kan jeg videreføre dialogen med den tekst, jeg har skabt sammen med den interviewede?
6 “Analysere” kontra fortælle:
Lad ikke analysearbejdet svulme op, så det tager vældig meget tid. Analysen er placeret mellem den oprindelige historie, den interviewede fortæller forskeren, og den endelige historie, forskeren fortæller publikum. At analysere betyder at adskille noget i dele eller elementer. Men hvis man fokuserer på interviewet som fortælling, kan det gøre interviewudskrifterne lettere at læse, fordi det oprindelige interview bevidst er formet som en historie. Et narrativt alternativ til analyseversionen 1000-sidersspørgsmålet bliver da: Hvordan kan jeg rekonstruere den oprindelige historie, den interviewede har fortalt mig, til en historie, jeg vil fortælle mit publikum?
På side 184 -185 giver forfatteren et resumé af dette kapitel.
11 Analysemetoder 186
Der findes metoder til at organisere interviewteksterne og sammenfatte betydninger i en form, der kan fremstilles på forholdsvis begrænset plads, samt afklare betydninger af det, der er sagt. Der beskrives fem væsentlige måder at gribe analysen an på. Det er analyseteknikker, man kan gøre brug af, men den centrale interviewanalyse er stadig forskerens opgave.
Analysetrin: Der beskrives seks analysetrin i boks 11.1: 1. Interviewpersonerne beskriver, 2. Interviewpersonerne opdager selv nye relationer i løbet af interviewet, 3. Intervieweren kondenserer og fortolker meningen af det sagte under interviewet, 4. Det transskriberede interview fortolkes af intervieweren (først strukturering, derpå afklaring af materialet og endelig den egentlige analyse, hvor der beskrives fem hovedtilgange til det) 5. Geninterview, 6. Handling ud fra de nye indsigter.
Metoder til interviewanalyse: Forfatteren skelner mellem fem metoder til kvalitativ analyse.
Meningskondensering: medfører at de interviewedes meninger trækkes sammen til kortere formuleringer.
Meningskategorisering: Interviewet kodes i kategorier. Kategorisering vil kunne reducere og strukturere en tekst til nogle få tabeller og figurer. Kategorierne kan være udarbejdet på forhånd eller de kan opstå undervejs.
Narrativ strukturering: Fokuserer på de historier, der fortælles under interviewet. Eller forsøger at skabe en sammenhængende historie ud af de mange begivenheder, der meddeles i løbet af interviewet.
Meningsfortolkning: Fortolker meningen af det sagte. Fortolkninger er tilbøjelige til at udvide teksten, så den bliver længere.
Skabelse af meninger gennem ad-hoc-metoder: Der kan bruges en række common sense- tilgange til interviewteksten såvel som avancerede metoder. Resultatet kan være ord, tal, figurer, rutediagrammer eller kombinationer.
Meningskondensering: Analysen omfatter fem trin. Først læses hele interviewet, så man får en fornemmelse af helheden. Så bestemmer forskeren “betydningsenhederne”. Så udtrykkes det tema, der dominerer en betydningsenhed. Det fjerde trin består i at stille spørgsmål til betydningsenhederne ud fra undersøgelsens mål. På det femte trin bliver de væsentlige temaer i interviewet knyttet sammen i et udsagn. Der gives et eksempel på menigskondensering i Tabel 11.1 og 11.2, side 193 -194.
Meningskategorisering: Analysen af interviewene om karakterer skal bruges til at belyse kategoriseringsproceduren. Først blev der opstillet 42 kategorier, som alle blev defineret. Hvert interview blev kodet som helhed med hensyn til hver af de 42 kategorier af to forskellige personer, uafhængig af hinanden. Divergenser søgte man at løse gennem dialog. Resultaterne kunne fremstilles i syv forskellige tabeller, hvor man kunne se, hvor mange elever der havde udtalt sig henholdsvis positivt og negativt på en bestemt kategori – det vil sige, at et omfattende materiale kunne fremstilles på relativt lidt plads.
Der nævnes en række formål med at kategorisere i netop disse kategorier i netop denne undersøgelse.
Kategorisering er en metode, man har brugt i lang tid til analyse af kvalitativt materiale.
Narrativ meningsstrukturering: En interviewanalyse kan betragtes som en form for fortælling, som en fortsættelse af den historie, den interviewede har fortalt. Den kan føre til, at der fortælles en ny historie, der udvikler temaerne i det oprindelige interview. Eller den kan være en sammenfatning eller en rekonstruktion af de beretninger, de forskellige interviewpersoner har fortalt, til en historie, der er mere righoldig, fortættet og sammenhængende end de enkelte interviewpersoners historier.
Under analysen kan forskeren skifte mellem rollen som “fortællings-finder” til rollen som “fortællings-skaber”.
Meningsfortolkning: Forskeren har et perspektiv på, hvad der undersøges, og fortolker interviewene ud fra dette perspektiv. Fortolkeren går ud over, hvad der siges direkte med henblik på at udarbejde betydningsstrukturer og -relationer.
Der gives et eksempel fra artikel på, hvordan seks forskellige terapeuter fortolkede en piges smil i en bestemt situation på seks forskellige måder. I diskussionen af de seks fortolkninger tager artiklens forfatter ikke parti for en bestemt model, men siger at de alle er gyldige ud fra et eller andet synspunkt. De forskellige forklaringer kan bruges bevidst som taktikker i en terapi.
Skabelse af mening ad hoc: Den mest almindelige form for interviewanalyse er nok en ad hoc anvendelse af forskellige metoder og teknikker til skabelse af mening.. Der er tale om et frit samspil af teknikker under analysen. Der gives eksempler på 13 taktikker til skabelse af mening i kvalitative tekster. De er ordnet fra det beskrivende til det forklarende og fra det konkret til det mere begrebsmæssige og abstrakte. Se nederst side 201 og øverst side 202.
Analysekontrol: Kontrol er et centralt spørgsmål for analysen af store mængder af komplekst interviewmateriale. Det kan gøres ved at der er flere fortolkere til det samme interview, så bliver de mulighed for en vis kontrol af vilkårlig eller ensidig subjektivitet i analysen.
Når forskellige forskere finder forskellige meninger, vil disse kunne arbejdes sammen i en dialog. Eller også kan de forskellige meninger, der er fundet, rapporteres side om side.
Redegørelse for procedurer: Forskeren kan fremlægge eksempler på det materiale, der er anvendt til fortolkningerne og nøje beskrive de forskellige trin i analyseprocessen.
“Når man først kender konteksten eller hensigten, vil alle som regel kunne forstå – om end ikke erklære sig enig i – forskellen. Det afgørende er, om en læser, der anlægger samme synspunkt, som forskeren, også kan se, hvad forskeren har set, uanset om han er enig heri eller ej.”
Til slut i kapitlet lægger forfatteren “kortene på bordet” ved fortolkning af interviewudsagn om karakterer under overskriften Analysespørgsmål.
12 Mangfoldigheden af fortolkninger 207
Kapitlet giver en udførlig behandling af en af metoderne til interviewanalyse – omfattende og kritiske fortolkninger af interviewudsagns mening – og supplere med nogle ad hoc-teknikker.
Spørgsmålets forrang: Det er en almindelig indvending mod kvalitativ forskning, at forskellige forskere kan finde forskellige meninger i et interview, som derfor ikke er en videnskabelig metode. Denne indvending forudsætter at en tekst kun har én gyldig mening, og at opgaven går ud på at finde denne. Men de hermeneutiske og postmoderne forståelsesformer tillader en mangfoldighed af fortolkninger. Der kan stilles mange forskellige spørgsmål til en tekst , som fører til forskellige svar. Ligeledes indgår forskerens forudsætninger i de spørgsmål, han stiller til teksten. Her skal nævnes nogle hermeneutiske sondringer mellem forskellige typer spørgsmål:
•    at få forfatterens intenderede mening frem
•    få den mening frem, som teksten har for os i dag (f.eks. Ibsens Peer Gynt)
•    er det tekstens bogstav eller dens “ånd”, der skal frem? (f.eks. lovtekst)
•    eksisterer der én korrekt fortolkning eller
•    er der en legitim mangfoldighed af fortolkninger?
•    hvilke aspekter af et tema skal fortolkes, og i hvilken mere omfattende kontekst?
I moderne interviewforskning er det ikke fortolkningens forskellighed, der er hovedproblemet, men snarere manglen på eksplicit formulering af de forskningsspørgsmål, der stilles til en tekst.
Der kan skelnes mellem ensidig subjektivitet (= sjusket og upålideligt arbejde) og perspektivisk subjektivitet (= når forskere der har forskellige perspektiver og stiller forskellige spørgsmål til en tekst, når frem til forskellige fortolkninger)
Spørgsmål til en interviewtekst:
Forholdet mellem de spørgsmål, der stilles og de svar, der fås fra en tekst, bliver i det kommende eksemplificeret gennem interviewudsagn om karakterer.
Tre fortolkningskontekster
•    selvforståelse: fortolkeren giver en fortættet mening af interviewpersonens egen opfattelse af meningen med deres udsagn
•    kritisk common sense – forståelse: fortolkningen vil kunne indeholde en bredere forståelse, end interviewpersonernes egen og forholde sig kritisk til det, der siges. Det kan enten fokusere på indhold eller person
•    teoretisk forståelse: fortolkningen vil gå ud over personens selvforståelse og gå ud over common sense – forståelse ved for eksempel at inddrage en psykoanalytisk individteori eller maxistisk samfundsteori
Tre valideringsfællesskaber
Der er tre valideringsfællesskaber svarende til de ovennævnte fortolkningskontekster:
•    den interviewede: det er interviewpersonen, der afgør gyldigheden af forskerens fortolkning. Validitetskriteriet er et “ja” eller et “nej” til forskerens fortolkning, det er den interviewedes forståelseskontekst, der er gældende sådan som forskeren ser den
•    offentligheden: fortolkningen foretages inden for offentlighedens forståelse. Et eksempel er en jurys overvejelser om en argumentation er rimeligt dokumenteret og sammenhængende. Gyldigheden afgøres af juryen – af offentligheden
•    forskersamfundet: fortolkningen validitet vil afhænge af om teorien gælder for det studerede område og om fortolkningerne følger logisk af teorien. De teoretiske fortolkninger valideres af forskersamfundet.
Fortolkning af indhold eller person
Validitet angår også indholdet af interviewpersonernes udsagn. De kan være sande eller falske og personerne kan være pålidelige eller upålidelige vidner om deres egen eller andres adfærd. Man kan skelne mellem to perspektiver på den interviewede: som informant, et vidne, eller som repræsentant, et analyseobjekt. Ligeledes skelnes der mellem verdikal læsning af udsagnene (der fokuseres på indholdet) og en symptomatisk læsning (det er interviewpersonens forhold til det, der beskrives, der har interesse).
Ved triangulering undersøger man samme fænomen fra forskellige vinkeler for at bestemme dets nøjagtige placering.
Produktion af en ugyldig forståelse
Det kan forekomme at udsagn er indholdsmæssigt ukorrekte. I en symptomatisk læsning kan dette give vigtig viden om den psykologiske situation, interviewpersonerne er placeret i, hvorfor de kom til at producere en forvrænget forståelse.
Konsekvenserne af en ugyldig forståelse
Empiriske falske udsagn kan have virkelige konsekvenser for interviewpersonernes adfærd. Der gives et eksempel fra skoleverdenen med at elever tror, at den gennemsnitlige karakter i en klasse skal være 8, således at hvis en får en højere karakter, må en anden nødvendigvis få en lavere karakter. De begynder så at handle ud fra denne antagelse.
Spørgsmål til tekster
Det er ovenfor vist, at forskellige spørgsmål til forskellige tekster fører til forskellige svar. Det skal understreges, at fortolkninger meget ofte fylder op til ti sider mere end de oprindelige udsagn.
Søgen efter “Den egentlige mening”
Forskere spørges ofte: “Hvordan kan du vide, at du får at vide, hvad interviewpersonerne egentlig mener?” Spørgsmålet tyder på en overbevisning om, at meninger kan opdages og afdækkes ved bestemte teknikker som en minearbejder, der graver kostbare metaller op af jorden.
En postmoderne opfattelse lægger vægt på deskriptive nuancer, forskelle og paradokser. Interviewet giver ikke direkte adgang til uberørte reservater af rene meninger, men er en social meningsproduktion gennem sproglig interaktion. Ifølge denne opfattelse afdækker intervieweren ikke meninger, men hjælper de interviewede med at udvikle deres meninger i løbet af interviewet.
Lather har i 1995 skitseret forskellige læsninger af den samme tekst:
Realistisk læsning: en søgen efter tekstens væsen og sandhed, læseren påtager sig en observerende og deskriptiv rolle
Kritisk læsning: læseren søger en dybere sandhed, påtager sig rollen som advokat
Dekonstruktiv læsning: teksten læses ssom dokumentation for dens ubevidste tavsheder og uudtalte sandheder. Den gør brug af kunstnerisk og litterær praksis og udvisker skellet mellem kendsgerning og fiktion.
Disse forskellige læsninger, som Lather foreslår, medfører forskellige spørgsmål til teksten og resulterer i forskellige svar vedrørende tekstens betydning.
Der opstår et spørgsmål om, hvem der ejer de meninger, der konstrueres i og ud fra et interview, forskeren eller interviewpersonen? Interviewforskning indebærer en risiko for “ekspertificering” af meninger, hvor eksperten overfører meningen fra interviewpersonens livsverden og tingsliggør den i sine kategorier for at udtrykke en mere basal virkelighed.
13 Den sociale konstruktion af validitet 225
Verifikation af viden diskuteres sædvanligvis i samfundsvidenskaberne i forbindelse med begreberne reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. Hovedvægten i kapitlet vil ligge på validitet.
Treenigheden af generaliserbarhed, reliabilitet og validitet: Disse tre begreber har opnået status som den hellige treenighed i moderne samfundsvidenskab, og de tilbedes med respekt af alle sande tilhængere af videnskaben.
Nogle forskere afviser begreberne som undertrykkende, positivistiske begreber, andre har indført almindelige ord til diskussion af sandhedsværdien af deres forskning. De bruger begreber som tilforladelighed, troværdighed, sikkerhed og bekræftelighed. Der er mangfoldige vidnesformer og mange sandheder, og begrebet validitet peger på en fast skillelinje mellem sandhed og ikke-sandhed. I kontrast hertil ser Lather (1995) validitet som incitament til samtale.
Generaliserbarhed: Et af de spørgsmål, der hele tiden stilles til interviewundersøgelser er, om resultaterne kan generaliseres.
Former for generaliserbarhed:
•    naturalistisk generaliserning baseres på personlig erfaring. Den har sit udspring i tavs viden, og den kan verbaliseres
•    statistisk generalisering er formel og eksplicit. Troværdigheden kan udtrykkes statistisk og resultaterne vil kunne underkastes statistisk generalisering. Generalisering af interview vil kun kunne ske hvis interviewpersonerne er tilfældigt udvalgt fra en befolkning, ikke hvis de f.eks. repræsentere nogen eller hvis de “bare” er til rådighed.
•    analytisk generalisering indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne fra en undersøgelse kan være vejledende form hvad der kan ske i en anden situation – den er baseret på analyse af ligheder og forskelle mellem to situationer (f.eks. i retspraksis)
•    forsker- og læsergeneralisering drejer sig om, hvem der skal foretage den analytiske generalisering, forskeren, læseren eller brugeren
Generaliseringsmål
•    hvordan det er: forsøge at fastslå det typiske, det almindelige, det sædvanlige
•    hvad der er muligt
•    hvordan det kunne blive: lokalisering af situationer, som vi mener er ideelle og exeptionelle og undersøge dem for at se, hvad der foregår dér. I stedet for “at fortælle det, som det er”, består udfordringen i at “fortælle det som det måske kan blive”
Reliabiliteten og validiteten af interview: Spørgsmålene om verifikation hører ikke hjemme på et bestemt stadium af undersøgelsen, men er relevante under hele forskningsprocessen. Som sagt tidligere i bogen:
Reliabilitet: vedrører forskningsresultaternes konsistens både i forbindelse med interview, transskription og analyse. Selv om det er ønskeligt at forøge reliabiliteten af interviewresultater for at modvirke vilkårlig subjektivitet, vil en stærk vægt på reliabilitet kunne modvirke kreative fornyelser og mangfoldighed.
Validitet: Vedrører alle interviewundersøgelsens syv stadier som en løbende kvalitetskontrol på alle stadier af vidensproduktionen. Boks 13.1 på side 232 giver en oversigt over validitetsspørgsmål under en interviewundersøgelse.
Validitet i moderne og postmoderne kontekster: Sikring af validitet er forbundet med spørgsmål om sandhed og viden.
I ordbøger refererer validitet til et udsagns sandhed og korrekthed. Et gyldigt (validt) argument er fornuftigt, velbegrundet, forsvarligt, stærkt og overbevisende. En gyldig slutning er korrekt udledt af dens præmisser.
Videnskabelig validitet ud fra en positivistisk synsvinkel er begrænset til målinger: Måler vi det, vi tror, vi måler?” Lidt bredere opfattet drejer validitet sig om hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge.
Spørgsmålet om, hvad der er gyldig viden, medfører det filosofiske spørgsmål om, hvad sandhed er. Filosofien skelner mellem tre sandhedskriterier:
Korrespondenskriteriet drejer sig om, hvorvidt et udsagn stemmer overens med den objektive verden (den positivistiske samfundsvidenskab). Opfattelse af viden som sandhedens spejl = viden – som – observation
Kohærenskriteriet henviser til et givet udsagns konsistens og indre logik (matematik og hemeneutikken). Sandheden konstrueres gennem dialog = viden som samtale.
Det pragmatisk kriterium kæder sandheden af et vidneudsagn sammen med dets praktiske konsekvenser (fra pragmatismen). Begrundelse af viden erstattes af anvendelse, viden bliver evnen til at udføre effektive handlinger.
Validitet som håndværksmæssig kvalitet: I afsnittet afmystificerer forfatteren validitetsbegrebet og fører det fra de filosofiske abstraktioner tilbage til den daglige videnskabelige forskningspraksis.
Her bliver forskerens håndværksmæssige kunnen og troværdighed det væsentlige. Validitet drejer sig ikke alene om de anvendte metoder, men også om forskerens person og moralske integritet.
Nu beskrives tre aspekter af validering som håndværksmæssig kunnen:
At validere er at kontrollere: Forskeren påtager sig rollen som djævelens advokat i forhold til sine resultater. Han foretager kontinuerlig kontrol af resultaternes troværdighed, plausibilitet og tilforladelighed, hvilket kan se gennem en række taktikker.
At validere er at spørge: Forskellige spørgsmål til en tekst fører frem til forskellige svar. Valideringsformerne er forskellige for de forskellige spørgsmål, der stilles til interviewteksterne. F.eks. kritisk opfølgning, statistisk analyse, finde logisk sammenhæng
At validere er at teoretisere: Afgørelsen af, om en metode undersøger det, den har til formål at undersøge, indebærer en teoretisk opfattelse af det, der undersøges.
Kommunikativ validitet drejer sig om efterprøvning af gyldigheden af vidneudsagn i en dialog. Det er diskursdeltagernes argumentation, der afgør, hvad der er en gyldig argumentation.
Den kommunikative synsvinkel på validitet findes indenfor flere retninger i samfundsvidenskaberne. Gyldige vidneudsagn etableres i en diskurs, hvorigennem resultaterne af en undersøgelse ender med at blive betragtet som tilstrækkelig troværdige til, at andre forskere kan bygge på dem i deres egen forskning.
Hvordan:
14 Forbedring af interviewrapporter 247
Fjerde del: Afslutning
15 Samtaler om interview 271

Send mail til camilla_holmer@hotmail.com for mere læsevenlig udgave

Samfundsfag:

“Sociologi og socialt arbejde”
Kap. 6 Familien af Carsten Jørgensen

Stigende fokus på familien siden 1980´erne fra statslig og kommunal side.
Familien som udgangspunkt for sociale problemer. Både mht. opståen og løsning af disse.
Former samfundet familien eller er det familien, der former samfundet?
Begrebet kernefamilie kan være problematisk at bruge, der der forefindes mange forskellige typer af kernefamilier.
På s. 135 fremgår forskellige familiefunktioner.
Udvikling i familien s. 1960: kvinder på arbejdsmarkedet + fokus på ligestilling.
Enemorfamiliens problem eller udfordring er ikke placeret i familien, men derimod i dens omgivelser, og her synes som tidligere påpeget arbejdsløshed og et marginaliseret forhold til arbejdsmarkedet at være det største problem.
Enemorfamilien kan inddeles i to kategorier efter familiestrategi, hhv. den selvbærende strategi og den traditionelle (se mere s. 148).
En undersøgelse viser, at det ikke entydigt er muligt at udpege problemfamilier ved hjælp af sociale indikatorer som splittede familie, dårlig økonomi etc.
De forskelle og forhold som belaster familierne er ikke om de har børn, men derimod deres arbejdsmarkdestilknytning.
Hovedkonklusion: ringe empirisk dokumentation for sammenhæng mellem forældres ringe sociale vilkår og tilsvarende betingelser for børns vilkår i voksentilværelsen.
Familien i krise?
De sidste 40 års familiemæssige udvikling har været kendetegnet ved en fortsat udskillelse af individet fra kernefamilien.
Familien i moderniteten kræver sensibilitet, autenticitet og refleksion af sine medlemmer.
Familien i det postmoderne.
Sociale systemer fx organisationer og grupper skal forstås ud fra den måde som de sociale systemer iagttager deres omverden på.
Det postmoderne indebærer, at et opvoksende individ lever og udlever i andre kontekster end både tidligere og efterfølgende generationer af familier og børn, og hvor tidligere generationers viden og erfaring er mindre brugbar.
Familiebegrebet defineres i følge Danmarks Statistik s. 157.
Kapitel 9 om socialt netværk: sociale netværk bruges samlebetegnelse for relationer, der kan eksistere mellem mennesker. I det følgende beskrives netværksteorier, redegøres for grundlæggende antagelse og nogle af de centrale begreber i netværksteorierne. Relationer mellem mennesker kan beskrives, analyseres og forstås ved hjælp af disse begreber. Den sociale og påvirkningen fra nye befolkningsgrupper, hvis normer og værdier er anderledes, skaber ensomhed og sociale konflikt. Relationer er vigtige og væsentlige for at forstå og forklare menneskers opførsel. Relationer kan påvirkes gennem forskellige former for intervention.
Stigende velstand har betydet, at sociale problemer har skiftet karakter, familiens sociale netværk påvirket af kvindernes stigende erhvervsfrekvens, ændrede kommunikationsformer. Netværket bliver bindeled mellem samfundets overordnede strukturer, fx klasse, etnisk tilhørsforhold og det enkelte menneskes trivsel, adfærd og sociale problemer.
Relationer kan betragtes som rollerelationer, fokus er på de forventninger, vi konstant retter mod de mennesker vi omgås.
Relationer kan betragtes som bytterelationer, udveksling af tjenester osv.
Netværksteorier skelner mellem typer, form, indhold, se s. 212-214.
Alder som vigtigste faktor for hvordan netværk ser ud. HUSK AT SPØRGE MARK OM PEERS SIDE 216 I EJRNÆS-BOG. Dobbeltsocialisering. Nyere teori-dannelser tyder på, at jævnaldrende kammerater betyder meget for socialisering. Voksnes netværk først og fremmest påvirket af familiemæssig relation.
Tre relevante spørgsmål vedrørende netværk relevante for børnefamiliers vilkår: børns eget netværk og dettes betydning for deres udvikling; børns mindre tid sammen med forældrene – grundet kvindernes stigende erhvervsfrekvens og konsekvensen af dette; hvorvidt forældre får tilstrækkelig hjælp/støtte til at opdrage deres børn. For børn er der sammenhæng mellem antal venner og trivselsniveau. Daginstitutioner som netværk for børn.
Familiekontakt betyder meget for ældre, men har også venner. Ikke grund til at antage at ældre er ensomme og har problemer med at få udført vennetjenester.
Etnicitet betydning for netværk.
Sammenhæng mellem netværkets udseende og sygdom. Processen illustrerer, at det dårlige netværk både kan være årsag til sygdom og sociale problemer, men det kan også være konsekvens af de samme forhold.
Bourdieu: social kapital central placering i Bourdieus samfundsanalyse. Relationer mellem mennesker betydning for samfundsmæssig placering. Sociale relationer er strukturelt bestemte og dermed forholdsvis stabile.
Habermas skelner mellem systemverden, der vedrører staten og markedet og en livsverden, der vedrører vores private liv, genfindes i den gængse opdeling mellem formelle og uformelle netværk.
Bytteteori og mikrosociologisk tankegang.
Forskellige former for netværksinterventioner tyder på, at netværk til en vis grad kan omformes og ændres.
Kritik af netværksteori: socialt arbejde mere ressourcefremskaffende end netværksopbyggende. Rolleteori for netværksteori i det sociale arbejde ofte opfattes som tilpasningsarbejde. Glemmer at undersøge de samfundsmæssige årsager til netværkets udseende. Netværksteorien er central for forståelsen af, hvordan dårlige relationer kan skabe sociale problemer.

Medicinsk Sociologi: s. 87-104: Relationer til andre mennesker betydning for helbred og trivsel, ikke så megen forskning. Begrebet sociale relationer: strukturelle og funktionelle. strukturel dækker over kvantitative, det funktionelle om det kvalitative. Se skema s. 88-89. Undersøgelse fra Californien viser øget dødelighed for personer med svage frem for stærke sociale relationer. Områdets manglende begrebsafklaring og manglende diskussion af, hvad der kan ligge bag de sociale relationers indflydelse på dødelighed, udfordring for forskningsområde.
Sociale relationer set i forhold til diverse sygdomme, se s. 95-99: forskning viser, at manglende støtte fra sociale relationer/få af dem øger modtageligheden for sygdomme/helbredelsen af disse.
Ikke alle relationer er positive, ikke alle manglende relationer er negaive. Fx kan meget svage patienter både være meget givende men også meget belastende for relationer.
Sygdom kan påvirke sociale relationer, både for udvikling og vedligeholdelse af disse.
Mindre interventionsstudier, s. 101-102, har forskellige konklusioner, der findes både negative og positive følger af intervention.
En hypotese: mangel på stærke sociale relationer virker som en kronisk stressende tilstand, som øger aldringshastigheden.

“Sociale problemer og socialpolitik” kap. 1.7-1.9
I kap. 1.7 redegøres der for 5 forskellige måder at forklare, hvorfor der opstår sociale problemer.
1. Manglende vilje
2. Manglende evner
3. Særligt ugunstige samfundsmæssige betingelser
4. Generelt ugunstige samfundsmæssige betingelser
5. Uønskede handlinger foretaget i en bestemt samfundsmæssig sammenhæng (ekstremhandlinger).

I kap. 1.8. undersøges processen fra et socialt problems tilsynekomst til det måske bliver institutionaliseret som et offentligt tiltag, og hermed virker tilbage på den oprindelig situation.
Kap. 1.9. Sammenhæng mellem anerkendelse af sociale problemer og socialpolitisk indsats.

Kapitel 3.2/4.8 om den nære familie: Skelnen mellem omsorg, der gives voksne selvhjulpne og ikke-selvhjulpne. Omsorg mellem voksne selvhjulpne bygger på et bygger på gensidigheds- eller symmetriprincip. Spontan omsorg er tredje form for omsorg. Karakteristisk for de nævnte omsorgsbegreber, at de har et instrumentelt præg.
Plovsing-undersøgelse: antagelse, at befolkningens sociale netværk gennem årene har fået en stærkt formindsket betydning. Familie, slægt og lokalmiljø har angiveligt færre støttefunktioner end tidligere. I modsætning til Plovsing: Schifloe: ikke noget, der tyder på, at kontaktfrekvenser mellem familiemedlemmer er blevet mindre eller af ringere kvalitet. Også danske levekårsundersøgelser (fx Erik Jørgen Hansen) viser noget tilsvarende: isolation og ensomhedsfølelse generelt aftagende fra 1976-1986. Hjælp fra uformelle netværk erstatter ikke de offentlige ydelser, men er som supplement. Daatland, Norge: en stigende andel foretrak hjælp fra det offentlige frem for af familien; relationerne i familierne i højere grad baseret på psykologiske og moralske fremfor på materielle.

“Socialpolitik”
Kap. 6 Køn, småbørnsomsorg og forsørgelse i vesteuropæiske velfærdsstater af Anette Brochorst

Kap. 6 beskæftiger sig med forskelle i, hvordan omsorg og forsørgelse fordeles mellem familien, staten og markedet, og kønnet er den centrale optik for analysen.
Toforsørgerfamilieformen vandt frem i DK i 1960´erne.
Der er en mangfoldighed at bo- og samlivsformer.
Variationerne i famileformerne er blevet påvirket af velfærdspolitik, kulturelle og religiøse forestillinger om familien og kvinders rette placerin samt synspunkter om kønsbeting fordeling af omsorg og forsørgelse.
Udviklingen i de nordiske lande skal ses på baggrund af, at i disse samfund har religion haft begrænset politisk indflydelse.
Varetagelse af omsorg og forsørgelse foregår indenfor stat, marked og familie.
Liberalisme: markedet sikre individet lighed og frihed.
Socialisme: accepterer markedet under forudsætning af at uligheder som konsekvens af markedet afbødes via statsindgreb.
Kristlig-demokratisk: subsidaritetsprincip. Sociale problemer løses i familie og civile samfund, dernæst i markedet og til sidst staten.
Enkelte landes velfærdspolitikker er formet af konflikter og forhandlinger mellem forskellige aktører.
Selvom der er klare forskellige i partiernes opfattelse af familien, har der på tværs været enighed om at støtte ligestilling mellem kønnene.
Feminismen har frem til i dag været fanget i et umuligt valg mellem at argumentere for, at der gjaldt særlige problemstillinger for kvinder, og at kræve lighed mellem kønnene.
1920`erne: ægteskabslov, der sidestiller ægtefællerne ved forsørgelsespligt, arveret og forældremyndighed.
Husmor-forsøger-familieformen var udbredt umiddelbart efter anden verdenskrig.
Tendensen i næsten alle lande gennem de sidste tre årtier har været stigende kvindelig erhvervsdeltagelse.
I DK er forskellen ml. mænd og kvinders erhvervsdeltagelse knap otte procentenheder.
Undtagelserne afspejler, at velfærdsmodeller må bruges med forbehold for, at den konkrete økonomiske, politiske og kulturelle kontekst kan have stor betydning.
Fertiliteten har været faldende fra 1960´erne til i dag i de fleste vesteuropæiske lande.
Ã…rsager til nedgangen i børneantallet: Prævention; giver kontrol over hvor mange hvornår + legalisering af abort.
Familiestrukturerne bliver stadig mere ensartede, men der er fortsat variationer, som typisk har Skandinavien og Sydeuropa som yderpunkter.
Familiepolitik: Der findes ikke nogen klar og bredt accepteret definition af familiepolitik, og meget få lande har en officiel definition af det.
Eksplicit familiepolitik: politiske beslutninger rettet direkte mod familien. Implicit familiepolitik: politiske beslutninger der har indflydelse på familien uden at være direkte rettet mod denne.
Hvis man lægger vægt på, om familiepolitikken har en central placering i det politiske spektrum, og om den tillægges høj prioritet, så må dansk familiepolitik karakteriseres som eksplicit.
Fra midten af 1970´erne begyndte man i DK at tale om børnepolitik som et samlet politikområde.
Begrebet familiepolitik har ikke stået centralt i de politiske partiers programmer, og de familiepolitiske ydelser er aldrig blevet samlet under et ministerium (NB! Familieforbrugsministeret under div. regeringering 2001-2008)
DK har prioriteret statslige løsninger på børnepasning og har maksimeret mødres tilknytning til arbejdsmarkedet, mens fædres omsorgsrettigheder har været mindre udviklet.
Man kan præcisere forskelle i familiepolitik ved at skelne mellem målsætningerne for den (se s. 153-154).
Horisontal omfordeling: Børnechecken
Vertikal omfordeling: hvis børnecheck er indkomstafhængig.
Hvis man skal have et reelt billede af omfordelingen, er der altså gode grunde til at kombinere husstands- og individualbetragtninger.
Konklusionen er, at politik kun er en af mange faktorer, som påvirker familimønstrene.
Udviklingen går overalt mod en to-forsørger-familiform sideløbende med mere dynamiske familiemønstre, hvor mange voksne indgår i flere pardannelser gennem voksenlivet.

kap 10 Beskyttelse af børn
kapitlet handler om børn, hvis opvækstvilkår anses for utilstrækkelige.
veldokumenteret, at klasseskel spiller en rolle for hvilke fremtidschancer et barn. nyere forskning har vist, at så enkelt er det ikke. Børns udvikling er meget kompleks. Lovgivning opererer ud fra et ønske om at bryde den sociale arvs onde cirkel. Barndom ses som en livsfase. S. 222-225 er en historisk gennemgang af opfattelsen af “børn” som begreb. Børns rettigheder er kulmineret i FN børnekonvention. Den første danske lov rettet mod kontrol med familier. I mange lande blev lande blev arbejdet med børn professionaliseret så tidligt som i 1920’erne. Dansk børneforsorgslovgivning: mest markante ændringer fandt sted fra 1958-1964 og var brud med moralsk displinering, i stedet gik over til “tilbudssyn”. Lovændringen tilsigtede mere retssikkerhed til forældrene. Lovgivning fra 2001 sætter barnets retsbeskyttelse højere end forældrenes retsgarantier. Fællestræk for Danmark og andre landes lovgivning er at formulering er bred og vag. Forskningsresultater entydige på et punkt: de børnefamilier, som børneforsorgen rent faktisk retter sine alvorligste indgreb mod, er socialt dårligt stillede el
ler fattige familier. Det mest balancerede synspunkt ud fra det eksisterende vidensgrundlag er formentlig, at de socioøkonomiske forhold i familien er en væsentlig faktor blandt andre faktorer, der tilsammen bidrager til at forøge barnets risici. Langt de fleste “børnesager” er “gråzonesager”, hvor barnet ikke er udsat for vold og mishandling, hvor man spørger, hvor grænsen for acceptabel opvækst går.
Socialpolitik baseret på, at alle børn har ret til at vokse op i tilstrækkelig beskyttede omgivelser, få hjælp til konflikter etc i deres udviklingsforløb. Lovgivning forventer, at afvigende opvækstvilkår kontrolleres.
Bronfenbrenners udviklingspsykologi betoner barnets relationer, både de nære og de knap så nære. Der er således tale om en mere multifaktoriel og kompleks opfattelse af børns udvikling og problemudvikling.
Psykopatologisk model har været den dominerende tankegang i social uddannelse: forældrene blevet mishandlet, så udvikler de en psykisk sygdom og mishandler selv deres børn.
Der er også sket en kulturel udvikling i hvilke områder, der anses for dårlige for børn, fx anses det i dag for et problem at børn og forældre sover i samme rum. Det vil sige, at mishandling af børn et stykke af vejen er et socialt konstrueret fænomen.
Gråzonesager: valg fremfor vurdering ligger til grund for vurdering af, om et barn er truet. Socialpolitikkens vage kriterier og manglende viden skyld i dette.
Socialt arbejde med famlier er også et forsøg på at reformere afvigende familier til at underlægge sig alment accepterede standarder for børneopdragelse.
GORFFMANN
KAP 4-5/SIDE 88-145
EN SOCIOLOG I GØGEREDEN
Verden som teater, forskellige aktører, minitiuøse iscenesættelse af sig samtidig med, at man understøtter andre i deres selviscenesættelse. Verbal og nonverbal kommunikation: de tegn, som personen giver og afgiver. Skuespil. Man kan forholde sig forskelligt til de roller, man har/tildeles: forpligtelse/tilknytning/omfavnelse/distancering.

AT SKABE EN KLIENT
KAP 4/SIDE 82-109
”ANNE ER SYGDOMSFIKSERET”, bogen er god til at minde én om, hvordan man ikke skal opføre sig. Hierarki i forvaltningen.
KAP 8/SIDE 192-226
”MAGT SOM UDØVES I DET SOCIALE ARBEJDE”. Fællestræk, opsøgende gadearbejde, møde klienten, hvor han/hun er. En kritik af Revstedt, som mener, at man skal afdække klientens sande jeg og have tålmodighed, mens man venter på, at klienten finder ind til sin positive kerne. Klienten er latent motiveret: man ved ikke selv, at man vil. Manifest motiveret: man ved godt selv, at man vil. Klienten som unik og universel. Genetablere en lønmodtagertankegang hos den aktiverede. Socialt arbejde: at motivere, stimulere, hvis det ikke er nok, må man anvende tvang. At bringe dem, der ikke vil til at ville(Carstens). Mangler en definition af ”at ville”. Sammenhængskraft. Møde den udstødte i øjenhøjde, ydmyghed. Brugerinddragelse og empowerment i eksperimenterende socialt arbejde.

SOCIOLOGI OG SOCIALANTROPOLOGI

KAP 6, S 171-203

Skrevet meget subjektivt. Opfattelse af ”andre”: i Danmark kaldes 2. generationsindvandrer, i USA 1. generationsamerikanere ( 178). Kultur kan være ( 179) en sektor i samfundet, a)finkultur b) livsform fx bondekultur, indeholder normer, tro, ritualer, produktionsmetoder, materielle genstande c) handlingsskemaer, ideer og værdier, tilegnet som gruppe, fx umuligt at forestille sig mennesket uden kultur, mennesket har behov for kategorisere ( 184) (stereotypier). Situeret aktør (194), fortolker og forholder sig til omgivelserne fra en position betinget af køn, familie, uddannelse og politik. Grænsemarkører ( 194). Definitionsmagt, majoritet kontra minoritet (197).
Segration, gruppeadskillelse. Assimilition, gøre minoritet lig med majoritet. Integration, balance mellem det fælles og ens eget (198).

SKJULTE RESSOURCER
KAP 7-8/SIDE 85-116:
SUPERVISION/FEEDBACK/REFLEKTERENDE TEAM
– målet er faglig vækst
– feedback er ment som en støtte til den, der modtager den og skal derfor gives i en fundamental venlig ånd
– gives i fælles bevidsthed om, hvor meget projektivt, der vil være i al feedback, det vil sige, at den, der giver feedbacken, giver den med sig selv som udgangspunkt

SAMTALETRÆNING
KAP 1/2/7/9
SIDE 5-38/109-117/130-139
Kommunikation er en cirkulær proces, ikke lineær. Parterne reagerer konstant på hinandens adfærd, der indgår også fortolkning.
CIRKULÆR OG LINEÆR KOMMUNIKATION. (HØRER IKKE TIL UNDER BOGEN)
Total kommunikation, foregår på to planer, nonverbal og verbal.
Metakommunikation: kommunikation om kommunikation.
Gensvarsmodeller:
– udvidende kontra afgrænsende model, udvidende: man søger at uddybe problemet for at skabe større forståelse, mere involvering fra begge parter, mere igangsætter end rådgiver. Den anden part får mulighed for selv at udvælge det væsentlige. Afgrænsende gensvar: beskærer klientens mulighed for at give oplysninger. Begge dele kan være relevant.
– kognitive kontra affektive, kognitive gensvar bruges til at få information af faktisk objektiv karakter. Indholdet er det væsentlige. Det affektive gensvar satser på at fokusere på den følelsesmæssige del af indholdet.
– konfronterende kontra tildækkende, konfrontere den anden part med det, vi tænker, føler, tror, at der sker i kommunikationen imellem os. Formålet er at få den anden til at kommunikere på samme måde. Opleves som risikofyldt, men ofte kommer kommunikation over på et mere frugtbart stadium. To hovedformer: 1)kommentere kontakten mellem os og den anden 2) fortolkninger benyttes, føler, at den anden taler udenom, og så siger man, hvad man tror, at den anden mener. De tildækkende gensvar bevirker, at vigtige temaer bliver holdt væk, bagatelliseret eller afvist. Kommunikationen opfattes som overfladisk og uden terapeutisk effekt. Kan dog bruges i nogle sammenhænge.
Lyttende/ikke lyttende. Kropssprog.
KOMMUNIKATIONSANALYSE
BEHANDLERROLLEN SOM HJÆLPER, VÆR ANSVARSBEVIDST
EKSISTENSENS PSYKOLOGI

Se de sidste sider i bogen for biografiske oplysninger om en del af de nævnte forfattere
KAP 1, S 11-30
Allport: 6 forskellige mennesketyper (15)
Fromm, Erich: 2 forskellige livsorienteringer: at have og eje kontra at være og leve (17)
Bühler, Charlotte og Jung: midtvejskriser (19)
Frankel, Victor: tre grupper af værdier, skabende, oplevelses- og indstillingsværdier (21)
Psykoterapi kaldes logosterapi, altså meningsterapi (26). Ekstistensanalysemål: at føre mennesket hen til bevidstheden om, at det er ansvarligt.
Yalom, Lewin: fire basale dilemmaer: livet er meningsløst, man skal dø, i afgørende situationer altid alene, frihed til at vælge sit liv (28)
Medard, Boss: syv grundtræk for menneskelivet: ”at eksistere vil sige at stå frem, at dukke op, at komme tilstede”(29). Stress (186), angst (190).

KAP 5, s. 121-153
Buber, Martin: (127) om jeg-du-relation og jeg-det-relation. To fællesskabsformer (130) sammensmeltning og dialog, selv-anden-dialektik (134 og 145). Mellemrumsrelation, rummet mellem fx terapeut og klient (145): ”mød personen åbent og vis respekt for mellemrummet”.
Freire, Paolo: vidnesbyrd, fem punkter. har lagt grunden til frigørelsens pædagogik, empowerment (135).
Berger, Peter og Lockmann, Thomas: (143) roller og vaner.
Deurzen, Emmy van: fire livsverdener: natur, den sociale, den private og ideernes.

KAP 6, s. 154-182
Marcelle, Gabrielle og MacQuarrie: (155) opgaveløsning og udførelsen af roller er lig med funktionsmenneske kontra personlig handlen.
Sartre, Paul: (160) ansvar for en anden, for verden og for eget liv. Beklag dig ikke, der findes ikke en situation, der ikke ændres på.
Heidegger: (168) das Man
Rollo, May: (173) beslutningstagen i tre faser, jeg-er-til-oplevelsen.
Rank, Otto: (174) syn på egen vilje, tre faser, angst (190)
MacQuerrie:(175) afkald
Jaspers, Karl: (175) ”tilfældige” løsningsdannelser/valg
Rodgers, Karl: (176) fast selv
Kohut, Heinz: (176) kerneselvet
Ekstistenstænkerne ser ikke selvet som fast, selvet er noget personen vælger sig til (måske MacQuerrie?).
Spinelli, Ernesto: (178) vi har intet selv, søger at undgå brugen af ordet ”selv”, selvopfattelse kun i relationer, ikke for sig selv.

KAP 7, s. 183-211
Csikszentmhalyi, Mhalyi: (187) om stress (flow)
Laing, Ronald D.: (193) ontologisk (ontologi: læren om væren) sikkerhed
Tillich, Paul: (194) om livsmod, eksistensangstens tre former. Om livskraft (197).

Truelsen, Niels Erik: Epstein
Epstein er kognitionspsykolog. Kognitiv psykologi er en måde at forarbejde sanseindtryk og tænkning, erkendelse, hvordan vi husker. Kognition er erhvervelse af viden og erfaringer.
Kognitive, oplevelsesorienterede selvteori er en personlighedsteori fra 1973. Teorien antager, at kernen i en persons personlighed er den teori, som personen uden at vide af det har konstrueret om sig selv og om omverdenen. Epstein lægger stor vægt på førbevidste forestillinger og tanker. Han betragter det førbevidste som det vigtigste. Handlinger fra det førbevidste plan foregår intuitivt. Epstein siger , at alle konstruerer en personlig teori om virkeligheden for at fungere i en sammensat verden, denne er konstrueret ud fra erfaringer og oplevelser. Teorien har to store underteorier:
– en selvteori: en bevidst teori om sig selv, men indeholder også førbevidst information
– en omverdensteori: er den måde, som man bevidst og førbevidst opfatter omverdenen på
Det er tolkningen af en hændelse, som vi reagerer på og ikke hændelsen i sig selv. Man vælger altså selv sin reaktion. Vi mener, at det førbevidste spiller en stor rolle for dette ”valg”. Epstein mener, at tanker ofte kommer før følelser eller reaktioner. Han siger, at vi vurderer førbevidst og bevidst situationen, før vi reagerer med følelser. Her er vi ikke enige, reaktionen kommer, inden situationen vurderes.
Situationer er sjældent ens og kan derfor kun i begrænset omfang sammenlignes, dette har sammenhæng med reaktioner. I situationer, som svarer til tidligere oplevede situationer, kan man reagere følelsesmæssigt før man bevidst vurderer situationen, mens førbevidste tanker altid vil komme forud for den følelsesmæssige reaktion.
Epstein understreger, at ens selv-teori selvfølgelig hænger sammen med ens omverdens-teori. En persons teori om sig selv og omverdenen bliver altid til i et vekselvirkende samspil mellem personen og omverdenen.
Påstande dannet tidligt i barndommen er betydningsfulde, da de bliver påstande af en højere orden, som påvirker dannelsen og udviklingen af nye påstande og antagelser.
Her kom vi til at snakke om, at påstande af højere orden også kan dannes senere i livet: en kvinde voldtages som 21-årig og tænker derefter om alle mænd, at de er ”dumme”, det bliver en påstand af en højere orden, som dog ikke er etableret i barndommen. Samtidig kan der også være forskel på, hvor vigtige de påstande, der dannes i barndommen er: en vigtig påstand er, hvis man som barn har lært at have tillid til andre mennesker, en mindre vigtig påstand kan være ”kontanthjælp er en almisse”: den kan fungere som en påstand af en højere orden, fordi den er etableret tidligt i barndommen, men er ikke så vigtig.
De beskrivende påstande indgår i en førbevidst og bevidst beskrivelseaf os selv og omverdenen.
De motiverende påstande er fremadrettede og motiverer os til vor adfærd og handlinger.
De mere væsentlige påstande er brede og generaliserende og har derfor ikke let ved at miste deres betydning, men hvis det sker, påvirkes en lang række andre påstande og derved trues stabiliteten i deres begrebssystem. Ustabilitet i de kognitive strukturer kan også medføre uro og angst, fordi man ikke kan forstå, hvad der sker med én.
En grundlæggende påstand er man ikke nødvendigvis bundet til i al evighed, men den er vigtig i forhold til, hvordan vi assimilerer oplevelser på
De vigtigste påstande og holdninger stammer fra de fire almene behov (kaldes også principper), som udgør Epsteins behovsteori, dette er fundamentet i Epsteins kognitive oplevelsesorienterede selvteori:
1. lystbehovet, behovet for at øge lyst og øge smerte. Dette er det mest grundlæggende af de fire behov, da det eksisterer på et biologisk grundlag
2. stabilitetsprincippet
3. behovet for øget selvagtelse
4. behovet for at bevare det gode forhold til betydningsfulde andre
Der er tre bevidsthedsniveauer:
1. det bevidste niveau, refererer til materiale, som man er opmærksom på. Tænkning i dette system svarer til det man normalt kalder tænkning (fx ord, tal, symboler).
2. det førbevidste niveau, tanker, som man ikke umiddelbart er opmærksom på, men som kan få adgang til. Dette er forbundet med følelsesmæssige oplevelser, optaget af følelser og velfærd, fornemmelser
3. det ubevidste niveau, materiale, som man ikke opmærksom på under normale omstændigheder. Det forbindende system. Tænkning i billeder. En ændret bevidsthedstilstand, fx drømmetilstand, hvor begreberne fremtræder i billedform. Billeder og ikke sprogliggjorte ønsker/behov – ligner Freuds ”id”. Essensen fremgår ikke særlig tydeligt af kompendiet.
Systemer skal ses som adskilte begrebsssystemer. Der er dog en vis overlapning, og de er i stand til at kommunikere med hinanden. Der kan være konflikter mellem det bevidste og det førbevidste bevidsthedsniveau, og det er, når dette ikke erkendes, at det erfarende begrebssystem er mest tilbøjelig til at tage over og påvirke det rationelle begrebssystem.
Der er tre begrebssystemer, som er forbundet med de tre bevidsthedsniveauer:
1. det rationelle, som er forbundet med det bevidste niveau
2. det erfarende og oplevelsesorienterede, som er forbundet med det førbevidste niveau (Epstein kalder det også det følelsesmæssige system).
3. det forbindende begrebssystem, som er forbundet med det ubevidste
Det er uklart, hvorfor det Truelsen er nødt til at lave denne opdeling af niveauer og systemer.

Teorier om fobier kan læses side 19-22.
Kognitive teorier: uanset årsagen er fejlagtige tankemønstre grundlæggende for vedligeholdelse af angstforstyrrelse.
Kognitiv/adfærdsorienteret terapi:
I 1999 var det en af de mest anvendte til behandling af panik- og fobiforstyrrelser. Medicinering er en anden anvendt behandlingsform.
Den adfærdsorienterede del består af konfrontation med de situationer, som vækker frygt. Forskellige coping-teknikker anvendes til at håndtere angsten. Den kognitive del består i, at den fobiske person undervises i at identificere fejlagtige antagelser, holdninger og iagttagelser, som på negativ vis indvirker på personens tanker, handlinger og fysiske reaktioner. Mange af disse antagelser ligger på det førbevidste plan. De fleste af disse behandlingsprogrammer er fra 8-20 og kan omfatte gruppe- og individuel terapi.

Anne Borge: Resiliens, s. 11-87
Mål med bog at formidle forskningsbaseret viden om resiliens
Kap 1, s. 11-35: definition af resiliens:
– indebærer en god psykosocial funktion hos børn til trods for at de har været udsat for risici
– det handler om en normal funktion under unormale forhold
– viser sig ved markante individuelle forskelle i den måde hvorpå de enkelte børn reagerer på risici
– psykisk spændstighed
– engangsfænomen og vedvarende processer

man bruger også udtrykket mælkebøttebørn. Resiliens er altså den positive pol i børns reaktioner på stress og elendighed. Kombination af forhold ved barnet og forhold ved miljøet, der definerer, om man er resilient.
Mestring er i højere grad end resiliens baseret på læring (s. 17-18) og kan bruges af/på alle, mens resiliens er for risiko-børn.
Salutogenese: udvikling af sundhed (s. 19).
Kauai-undersøgelsen, s. 22-29, Werner Schmidt var den første, der foretog en direkte resiliens-undersøgelse.
Man kan blive betegnet som risiko-barn, hvis man opfylder fire ud af ni punkter, se s. 26-27.
Tre faktorer, der kendetegner resiliente børn: intelligens, charme og mulighed for at søge hjælp hos anden voksen.
Kap. 2, side 36-61: handler om historieperspektiv og fænomen-forklarende modeller. S. 37 boks om fremkomsten af psykologisk tænkemåde. S. 38: definition af sårbarhed. I efterkrigstiden blev man optaget af at undersøge, hvorfor børn reagerede forskelligt på den samme belastning, dette blev et stort tema i psykiatrisk og psykologisk forskning. På s. 45 sættes elendighedsperspektivet op over for resiliensperspektivet. På side 46 understreges vigtigheden af barnets selvopfattelse. Det, der fremmer udviklingen af resiliens, er oplevelsen af at klare noget, opnå anerkendelse og opmuntring gennem social kontakt og aktivitet. S. 48: tre undergrupper af resiliens: intellektuel (skolemæssig) funktion; emotionel (følelsesmæssig) funktion og adfærdsmæssig funktion (opførsel). Vigtigheden af at sondre mellem normal udvikling hos børn og resiliens understreges på side 49. Fire beskyttelsesmekanismer (s. 49-50): 1. det er altid et mål at reducere risikoens gennemslagskraft. 2. tiltag eller andre former for ændringer kan reducere eller bryde negative kædereaktioner. 3. gode forhold i skole og familie er vigtige for barnets selvbillede og resiliensproces. 4. fx uddannelse eller flytning. Side 53 om genetikkens eventuelle indvirkning. Vi tænker i denne sammenhæng, at bogen er hurtig til at nævne eksempler på, hvorfor det ikke er genetisk betinget, vær kritisk. Side 56 nævnes tre typer modeller: kombinationsmodellen (s. 56), udfordringsmodellen (s. 59) og immunitetsmodellen/beskyttelsesmodellen (s. 58).

Kap. 3 (s. 62-87): Kapitlets formål: uddybe forskellige typer risiko og forklare børns sårbarhedsforskelle. Risiko er en forudsætning for resiliens. Det vigtigste er ikke selve risikoen, men derimod de processer og mekanismer, den aktiverer. I dag bruges begrebet stress både om påvirkninger (årsag) og virkning (resultat). Når vi vil finde ud af, om stress virker negativt eller positivt, er det nødvendigt at vide, hvilke ydre stressorer, der er til stede. Begrebet psykosocial risiko dækker over samspillet mellem sociale forhold og den enkeltes psykiske funktion. Sleeper effect beskrives s. 65-66. Tre typer psykosocial risiko: individuel risiko (s. 69), familiebaseret risiko (s. 71), samfundsmæssig risiko (s. 72). S. 74: forstå resiliensprocesser: det er nødvendigt med et mål for, hvor farlige forskellige former for psykosocial risiko er for barnets psykiske sundhed. Vi kan få et mål for alvorligheden ved at specifere risikoen ud fra, om den er akut eller kronisk, eller ud fra graden af samspil mellem forskellige typer risiko. Disse to måder at vurdere alvorligheden af en risiko på, giver et indtryk af situationens alvor og dermed også af, hvor realistisk det er at forvente udvikling af resiliens hos dem, der udsættes for risiko. Kronisk risiko værre end akut risiko. Øget alvorlighed, hvis der er flere risikofaktorer eller virker kumulativt (nye problemer lægger sig til tidligere uløste problemer). Psykosocial risiko består af en række uheldige forhold. Det er ikke selve risikoen, der er uhensigtsmæssig, men de mekanismer den aktiverer. S. 80: risiko, virkning, virkningsmekanismer. S. 83: samspillet mellem individuelle forskelle og miljø, der afgør, om tilpasningen er vellykket eller ej. S. 84 omtales teflon-effekten. Som udgangspunkt bør vi derfor være forsigtige med at tro, at psykisk og social risiko automatisk skaber risikobørn. I stedet burde man lede efter processer, der indebar resiliens. De aktive ingredienser ligger ikke i selve risikoen, men derimod i den betydning, den får.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*