Når man er noget særligt..

Smilla sov hos en veninde, M, i lørdags. Hendes mor sendte mig denne skønne filosofiske samtale mellem Smilla og veninden på gåben hjem fra studenterfest…
S: Jamen jeg er jo meget på Den blå planet fordi jeg interesserer mig for mange ting.
M: Det er sjovt du siger det. For jeg spekulerer nemlig over rigtig mange ting. For eksempel tænker jeg ind imellem på hvordan menneskets tarme fungerer.
S: Det gør jeg også! Og på hvordan et blad mon har det?
M: Ja. Og nogen gange tænker jeg om min mor virkelig er min mor.
S: Ja! Og jeg tænker tit på om min mor og far er trolde eller tyve.
M: Og så tænker jeg på hvordan hjernen virker. Altså hvem bestemmer hvad den skal tænke?
S: Ved du hvad, Malou? Jeg tror faktisk vi to er meget specielle.
M: Det tror jeg også. Og vi ligner også hinanden. 
S: På øjenbrynene.
M: Ja.
S: Jeg tror faktisk vi er så specielle at vi måske kun er 10 7-årige i HELE verden som tænker over sådan nogle ting.
M: Jeg tror du har ret. Og det er jo ret vildt, når man tænker på at der i hvert fald er en million børn i verden.
S: Vi er virkelig særlige. Og Gud ved hvordan det er at være et blad…?